Annonce
Alarm 112

Pakistansk mand idømt fængsel og udvisning for menneskesmugling

De to pakistanske mænd blev stoppet ved grænsen i Frøslev. Foto: Kim Haugaard

Frøslev: En 33-årig pakistansk mand er blevet idømt 30 dages fængsel for menneskesmugling.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 33-årige mand skulle ifølge politikredsen have hjulpet en 38-årig pakistansk mand med at komme ind i landet på trods af, at han ikke have gyldig rejselegitimation, skriver politiet.

De to mænd blev stoppet ved indrejsekontrollen ved Frøslev Grænse den 2. marts. I den forbindelse blev begge mænd anholdt og sigtet for at overtræde udlændingeloven. De blev efterfølgende varetægtsfængslet.

Den 33-årige kan efter de 30 dages fængsel se frem til at blive udvist af Danmark med et indrejseforbud, der er gældende fire år frem. Han har under hele sagen, der fandt sin slutning den 25. marts, nægtet sig skyldig.

Den 38-årige mand søgte asyl ved ankomsten til Danmark, men da han tidligere har søgt og fået afslag asyl i andre EU-lande, er han blevet afvist og udvist.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE

NPV afviser kritikken af Gammelhavn: 'Det bliver en moderne og bæredygtig by for alle aldre'

Egtved

Gourmetrestaurant glæder sig over genåbning: Men en vandskade forsinker det hele to uger

Annonce