Annonce
Give

Panderynker i Give Fremad: Dan Cake Cups jomfrurejse ramt af mangel på frivillige hænder

Dan Cake Cup havde en del lokale klubber med på listen. Her er det U 10 fra Give Fremad og Thyregod, der krydser klinger i en forøvrigt velspillet og målrig kamp. Foto: Jim Hoff
Indendørs fodboldstævnet for ungdom Nordea Cup blev i 2020 til Dan Cake Cup, og det nye koncept fik en hård opstart, idet man manglede 50 hold i forhold til 2019. Den største udfordring havde man dog på de indre linjer, idet kampen for at få frivillige hjælpere antog tæt ved frustrerende dimensioner.
Annonce

GIVE: Da Nordea efter stævnet i 2019 trak sig som sponsor for Give Fremad store indendørs fodboldstævne, der traditionelt ligger i den første weekend efter nytår, sprang Dan Cake til som ny hovedsponsor.

Da nytåret i 2019/2020 faldt lige tæt nok på den første weekend i det nye år, valgte arrangørerne fra Give Fremad med Johnny Andersen, Søren Skriver, Mikkel Rye Ottesen og Peter Eriksen ved roret at skubbe eventen en uge, og allerede her løb man ind i en hurdle, idet Jelling fS og FC Horsens samme weekend også havde inviteret til indendørsstøvne for ungdom.

Man var altså hele tre klubber om at deles om holdenes gunst, og det er ifølge Johnny Andersen fra stævnegruppen en af forklaringerne på, at Give Fremad i 2020 'kun' havde 175 hold tilmeldt, mens man i 2019 havde 225 hold på tilmeldingslisten.

- Det er klart, at en del lokale hold tæt på Jelling/Vejle/Horsens nok har set det nemmere at tilmelde sig de to andre klubbers turnering. Og det er fair nok. Sådan er markedet jo, men det piller jo naturligvis ved deltagerantallet alle tre steder, at vi er hele tre klubber ude samme med et stævne i samme weekend, vurderer Johnny Andersen.

Det er altså hårdt, når eksempelvis op mod 150-160 personer ser et opslag på Facebook, hvor vi indtrængende beder om hjælp, at ikke en eneste reagerer positivt tilbage.

Johnny Andersen - stævnegruppen Giver Fremad

Annonce

I konkurrence med andre stævner - og kunststofbanerne

En anden forklaring på det vigende holdantal især i U15-rækkerne og opefter, skal ifølge Andersen findes i den kendsgerning, at de mange kunststofbaner, der er poppet op i klubberne de seneste 4-5 år bevirker, at især de ældste ungdomsspillere forlænger udendørssæsonen og spiller således JBU-turneringer hen over vinterhalvåret - og dermed ikke har behov for at komme i hallen og spille bold.

Der kører også en del futsal-turneringer landet over, som afholder en del hold fra at deltage i de traditionelle indendørsstævner.

- Det er altså ikke kun her i Give, at vi ser de her faldende tal mht. tilmeldte hold. Det er er landsdækkende fænomen. Til gengæld kan vi konstatere, at vi har rigtig mange hold i de mindste rækker, så her oplever vi faktisk et mindre boom, og det er jo glædeligt, konstaterer Johnny Andersen.

Annonce

Op ad bakke at finde frivillige

Knap så glædeligt har det til gengæld været med hensyn til rekrutteringen af frivillige til det store indendørsstævne, der strækker sig over tre dage, og som afvikles i de to haller i Give, i Givskud og i Grønbjerg.

- Det har virkelig været en drøj omgang at finde frivillige nok til de mange forskellige praktiske opgaver. Både jeg og Søren Skriver har måttet kæmpe en brav kamp, og det har godt nok været op ad bakke for at få alle opgaver dækket, fortæller Johnny Andersen med en vis frustration i stemmen.

Der er blevet lagt venlige henvendelser ud på Give Fremads forskellige platforme på Facebook, og der har været direkte henvendelse til både forældre som seniorspillerne - men kun med magert udbytte.

- Det er altså hårdt, når eksempelvis op mod 150-160 personer ser et opslag på Facebook, hvor vi indtrængende beder om hjælp, at ikke en eneste reagerer positivt tilbage. Ok, vi ved, at vi på forhånd har en gruppe på 25-30 folk, der altid stiller op og hjælper til, men til så stort et stævne, skal vi bruge mange flere hænder, så her kunne vi virkelig godt tænke os noget mere opbakning af både forældre og seniorspillergruppen, konstaterer Johnny Andersen.

Der er på positivsiden dog masser af rod til den store håndfuld piger fra U15/16-holdet, der sprang til og leverede et med Johnny Aadersens ord "skidegodt stykke arbejde" i forbindelse med stævneafviklingen. Sådan, piger!

Det handler om balance og koncentration, når man skal først på bolden. Her er det Thyregodspilleren, der kommer først frem. Foto: Jim Hoff
Annonce

Håber på meget mere Dan Cake

Selv om tilmeldingstalllet er cirka 50 hold mindre end i 2019, regner man med at lave et fint lille overskud på stævnet, og her har stævneudvalget ansøgt fodboldsbestyrelsen om lov til at beholde penge i stævnekassen.

- Og det tror jeg også vi får lov til. Det betyder, at vi eksempelvis kan spæde omkring 200.000 i kassen, når klubbens nye kunststofbane skal etableres ved Søndermarkshallen - et projekt der kommer alle i klubben til gode, pointerer Johnny Andersen.

Traditionen tro forløb stævnet lige efter bogen.

- Det er gået virkelig godt igen i år. Vi har fået masser af rosende tilbagemeldinger fra de deltagende hold omkring både afvikling og præmier, så det er vi rigtig glade for. Vi har været forskånet for grimme uheld, et brækket kraveben er det værste, vi var udsat for, og generelt har vi kunnet følge alle tidsplaner i de fire haller, fortæller Johnny Andersen.

Både han og de tre andre godt kæmpende musketerer i stævnegruppen er klar til en ny tørn i 2021, og her er Dan Cake igen med som hovedsponsor, idet man i første omgang har skrevet en to-årig kontrakt med den lokale kagefabrik.

En kontrakt, som man i stævnegruppen håber på bliver forlænget, når det kommer dertil.

Thyregod havde forstærket sit U10 mandskab med et par dygtige piger - og her er det så kønnenes kamp om at komme først på bolden. Foto: Jim Hoff
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce