Annonce
Vejle

Paradoks: Vejle Kommune siger ok - til Vejle Kommunes vejplan

Den røde linje på kortet markerer den nye linjeføring - en anelse længere mod vest end den oprindelige. Kort: Vejle Kommune
Planafdelingen har godkendt, at kommunen kan gå i gang med nyt vejanlæg uden en ny miljøvurdering- Danmarks Naturfredningsforening kalder reglerne "problematiske".

Vejle: Vi godkender projektet uden ny miljøvurdering.

Ovenstående har Vejle Kommunes planafdeling netop meddelt kollegerne fra afdelingen for Anlæg & Infrastruktur.

Dermed er der fra kommunal side grønt lys for, at arbejdet med den 2,5 kilometer lange vej fra Vejle Ådal til villakvarteret Planetbyen i det vestligste Uhrhøj kan gå i gang.

Gennem hele forløbet har kommunens udgangspunkt været, at den 10 år gamle VVM-redegørelse for projektet stadig gjaldt. Når det kunne være nødvendigt med en ny miljøvurdering, skyldtes det, at linjeføringen for vejen er flyttet i forhold til det oprindelige projekt, og at vejen skal graves ned i landskabet.

Vej til 130 millioner kroner

  • Prisen for 2,4 kilometer vej fra ådalen ved Vardevej til Planetbyen på Uhrhøj er beregnet til 130 millioner kroner.
  • Prisen for en cykeltunnel er tidligere blevet vurderet til ni millioner kroner - men socialdemokraterne mener, det kan gøres billigere og henviser til et lignende tunnelprojekt ved Juelsmindevej.
  • Vejprojektet er en serpentinevej, der snor sig op over bakkerne udstyret med blandt andet en faunapassage midt i skoven og en stibro til fodgængere og cyklister ved det store villakvarter.
  • Linjeføringen gennem skoven blev fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af en VVM-rapport, som byrådet godkendte i 2009. Siden er en lille deletape anlagt fra Trædballe til Vardevej i form af vejen Vejledalen.
  • I forhold til det oprindelige projekt flyttes den nye vej tættere på skoven og graves ned i terrænet af hensyn til det visuelle og støjgener.
  • Vejen kan blive første etape af et større ringvejsprojekt, som er skitseret i kommunens mobilitetsplan. Foreløbig er der politisk opbakning til at forlænge vejen til Jellingvej.

Nærmeste chef tæller

Selvom det kan lyde besynderligt, er det helt efter lovbogen, at det er kommunen, der behandler en ansøgning fra kommunen selv. Kommunerne har ansvaret ifølge loven om miljøvurdering - og her skelnes der ikke mellem projekter udefra og egne projekter.

Det indskærpes dog, at der skal være ledelsesmæssig adskillelse mellem den afdeling, der sender anmeldelsen af projektet, og den afdeling, der behandler ansøgningen.

Og selvom planlægger Marianne Bjerre, der har behandlet ansøgningen, har samme øverste chef som de kolleger, der har sendt anmeldelsen om det ændrede projekt, er det ifølge Marianne Bjerre ikke et problem:

- I bekendtgørelsen henvises til den nærmeste chef, og i mit tilfælde er det planchef Lars Buksti, mens afdelingen for anlæg og infrastruktur har en anden øverste chef, siger sagsbehandleren.

Annonce

Advarsel fra SF

Sådan er reglerne, men formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Vejle, Uffe Rømer, kalder det problematisk, at en afdeling i en kommune behandler en ansøgning fra en anden afdeling i samme kommune.

Kun hvis der kommer en klage, vil øjne udefra skulle vurdere, om kommunens afgørelse om nej til ny miljøvurdering er efter bogen. Hos Danmarks Naturfredningsforening har man endnu ikke afgjort, om man vil gå til det statslige klagenævn eller ej.

Da sagen om den 130 millioner kroner dyre vej i sidste uge blev vedtaget i byrådssalen, advarede SFs Morten Kristensen mod at gå for langt med den videre detailprojektering og anlæg, før det står klart, om der venter en klagesag.

I hele forløbet har de kommende naboer til vejen i Planetbyen betvivlet, at den nuværende VVM-redegørelse stadig var gyldig. Dertil kommer nu ændringerne i projektet, som man som udgangspunkt ser som positive, fordi vejen flyttes længere væk fra områdets boliger og graves ned.

Men i området er der er samtidig en bekymring for de sideløbende visioner om, at vejstykket skal være første del af et større ringvejsprojekt nord-vest om Vejle - et projekt, der vil betyde langt mere trafik.

Den planlagte vej snor sig op over bakkerne fra en rundkørsel ved Vardevej til villakvarteret Planetbyen i det vestligste Uhrhøj. Illustration fra VVM-redegørelsen
Annonce

Andre øjne

Derfor kan der komme klager over kommunens afgørelse. Det skal i givet fald ske inden for fire uger efter den dato, hvor afgørelsen blev offentliggjort - 21. juni.

Byrådsmedlem Morten Kristensen kan ifølge reglerne ikke selv klage. Men han mener, at kommunen burde have fået andre til at vurdere sagen:

- Jeg kan huske, at Vejle Amt i sin tid bad Ribe Amt om at behandle en sag om udvidelse af Billund Lufthavn, hvor Vejle Amt selv var medejer. Vejle burde have bedt en nabokommune om det samme i denne sag, siger Morten Kristensen.

Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Politiet tror, at mindst 11 brande er påsatte: Der har været ild i naturen omkring Egtved flere gange i årets første måneder end i hele 2021

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Billund

18-årig fik lumre sex-beskeder fra sin chef: - Episoden er yderst beklagelig

Egtved For abonnenter

Engang var det et helligt hus, men snart fyldes det med andre interesser: Bobby skal dog lige på jagt efter skejser først

Give

Mangeårigt byrådsmedlem var 'saftsuseme' skuffet efter sidste valg: I dag har han forliget sig med, at hans faste plads i lokalpolitik formentlig er fortid

Vejle Boldklub For abonnenter

VB henter nyt: Derfor ligner sommerens første forstærkning rent faktisk en forstærkning og ikke en lottekupon

Færre fugle, døve marsvin og flere invasive arter ved Vesterhavet: Forsker kalder planerne om 10.000 vindmøller i Nordsøen for 'verdens største marinbiologiske eksperiment'

Erhverv

Steffen går til stålet med ny butik i Vestbyen: Stjernekok kiggede forbi

Erhverv For abonnenter

Annette sælger butikken i Foldegade: 'Jeg savner simpelthen at komme til at bruge mine hænder igen. Nu skal det være'

Ekstremerne vinder i jagten på talent: Hvis du vil være noget for alle, er du ikke noget for nogen, mener Odense-direktør

Vejle

Morten D. D. boykotter DR: - I behøver ikke ringe en anden gang

For abonnenter

Meningsmager Gitte Seeberg: Vi vil ikke være til grin for vores egne penge, kære politikere - hvorfor koster benzin dobbelt så meget herhjemme som i USA?

Vejle Boldklub

Så er den første nye på plads hos VB: Henter gammel kending og styrker midtbanen

Erhverv For abonnenter

Anders fik sin drømmeuddannelse i Hedensted, men nu bliver tilbuddet lukket: Der er for få studerende

Kultur

Butikken er forvandlet: Bydel får eget kulturhus med bibliotek, spilarkade og foredragssal

Annonce