Annonce
Ikast-Brande

Paragolfere er gjort af et særligt stof

Flemming Rasmussen fra Birkemose Golf Club vandt A-rækken ved DM i paragolf. Her ses han i midten flankeret af nummer to René Elley (tv) fra Nordborg Golfklub og nummer tre Niels Hansen (th) fra Nordborg Golfklub. Foto: Erik Lauritzen
50 paragolfspillere med fysiske og psykiske handicaps dystede lørdag og søndag om DM i paragolf på Brande Golfklubs bane.

Brande: Paragolfere er gjort af et særligt stof, det blev med al tydelighed bevist lørdag og søndag, hvor Brande Golfklubs bane lagde fairways og greens til dysten om det danske mesterskab. Regn og blæst kunne hverken spolere golfspillet eller det gode humør, der altid præger paragolferne. Fra første til sidste slag var humøret højt og golfrunderne blev krydret med friske bemærkninger og smådrillerier, som det hører sig til, når man er i godt selskab.

Selskabet bestod af 50 golfspillere fra det meste af landet, der havde fundet vej til Brande for at deltage i det årlige DM arrangeret af Dansk Golf Union, men med Brande Golfklub som vært. Et stævne, som kun kunne lade sig gennemføre takket være en stor stab af frivillige hjælpere blandt klubbens medlemmer, der havde sat weekenden af til dette særdeles livsbekræftende stævne, og der er ingen tvivl om, at alle fik noget med sig hjem.

Det er i den grad både opløftende og tankevækkende at opleve disse paragolfere, der trodser deres handicaps og ikke lader sig begrænse, men i stedet tager kampen op og får det bedste ud af den situation, deres handicap har bragt dem i. De accepterer ikke begrænsningerne, men ser i stedet nye mulighed for at udfolde sig fysisk og samtidig blive en del af et særdeles frugtbart socialt samvær.

Efter de to dages matcher skulle der naturligvis kåres nogle vindere, der fik overrakt DM-medaljer og -pokaler, men for mig at se, er her udelukkende tale om vindere, som man bliver i godt humør af at være sammen med. Det var da også en glad Kamma Bundgaard, formand for Paragolf-udvalget i Brande Golfklub, der som afslutning takkede de fremmødte spillere for deres gode humør og deres positive indstilling.

- I giver os lysten til at fortsætte med paragolf, og vi glæder os allerede til at se jer til klubbens match til august næste år, sagde formanden.

Ib Lauritsen(V), borgmester i Ikast-Brande Kommune lagde søndag vejen forbi Brande Golfklub både for at få et indtryk af stævnet og for at overrække pokaler til mestrene. Også han udtrykte stor beundring for deltagernes evne og vilje til at trodse deres handicaps og ikke lade sig begrænse af det.

Annonce
Til trods for, at der blæste en kold vind over golfbanen i Brande holdt Anders Brink Nielsen fra Helsingør Golf Club sin egen tradition i hævd med at spille de 18 huller på DM-finaledagen iført skotsk kilt. Foto: Erik Lauritzen
Mester i DM i paragolf for Special Olympics spillere blev Casper Holst-Christensen fra Hillerød Golf Klub. Her ses han i midten flankeret af nummer to Morten Troels Højbjerre (th) fra Helsingør Golf Club og nummer tre Jonas Lolk Frederiksen (tv) fra Mølleåens Golf Klub. Foto: Erik Lauritzen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Hjulboltene var skruet af Toyota

Annonce