Annonce
Debat

Parkering. Pas på Europark

Annonce
Magten over parkeringspladserne i byerne er givet til private firmaer, og de må tjene styrtende med penge, når man ser på alle de sager, der er i aviserne og på Facebook, om fejlagtigt opkrævede gebyrer. Det har jeg og min familie også været udsat for.

Vi fik et brev fra Europark med krav om betaling af p-afgift for parkering i København sidste vinter, men vi bor og arbejder i Horsens-området, så det forstod vi ikke.

Vi skrev til firmaet og bad om dokumentation. Den kom i form af et billede af en for os fremmed bil. Vi meddelte firmaet, at vi ikke kendte noget til den bil, men de ville have os til at betale. Det viste sig, at der var navnelighed - bilens ejer havde dog et mellemnavn.

Der var meget skriveri frem og tilbage og trussel om inkasso m.m., og der var slet ingen forståelse for, at de kunne have taget fejl. Et opslag på Google viste, at der faktisk i Valby boede en mand med rette navn, og først da vi i et brev foreslog, at Europark kunne prøve at indkassere beløbet hos ham, fik vi fred. Der kom ingen undskyldning.
Sidste nye sag var en afgift på 650 kr., som blev betalt via netbank dagen efter. Ca en måned senere kom en rykker, og jeg svarede, at afgiften var betalt. Der kom en rykker mere, og svaret var det samme, og jeg medsendte en kopi fra netbank, som viste indbetalingen. Det er kun muligt at sende svar via deres hjemmeside, så der er ingen bevis for, at kopien er medsendt.

Der kom endnu en rykker, de kunne ikke finde indbetalingen, og så har den ikke fundet sted, stod der i mailen. De fik tilsendt beviset endnu en gang, nu et andet billede fra netbank. Det gentager sig flere gange.

Europark sender så kravet til inkasso og videre til retten. Jeg sender kopi af min indbetaling til retten, som anerkender min kopi som bevis på indbetalingen, men alligevel indkalder til et telefonmøde.

Jeg vælger at få hjælp af en advokat, for nu er sproget i brevene blevet uforståeligt for mig. Der står, at jeg har sendt en kopi af en ikke foretaget indbetaling, altså at jeg har forfalsket den.

På telefonmødet kræver Europark, at jeg skal betale afgiften igen, men efter nogle dage dukker den pludselig op, og de nedlægger sagen. De får dog overbevist dommeren om, at det er min skyld, at de ikke har kunnet finde min indbetaling. Det tror dommeren åbenbart på, for jeg bliver dømt til at betale sagens omkostninger.
Dvs. Europark får p-afgiften betalt tre gange, fordi de ikke har orden i eget indbetalingssystem. Min brøde var, at jeg havde overset et ni-tal. Jeg arbejder selv med indbetalinger på regninger, og når der er en indbetaling, hvor der mangler oplysninger, ringer eller skriver jeg til banken, og i løbet af en-to dage har jeg de manglende oplysninger, men det kommer der jo ikke flere penge i kassen ved.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give

Gæsterne strømmer ind til halv pris

Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce