Annonce
Erhverv

Pas på fælderne: Ny bilforretning sætter turbo på leasing

"Min første leasingaftale en dyr affære for mig. Det skyldtes, at jeg kun kiggede på, hvad jeg skulle betale, da jeg hentede bilen, og på den månedlige ydelse," husker Emil Knudsen. Foto: Flemming Larsen
Emil Knudsen, indehaver af Clevr Car Leasing på Ibæk Strandvej, vil skabe gennemsigtighed i leasingbranchen. Bilforretningen henvender sig både til kvinder og mænd.

Vejle: Der dufter af læder i den sorte Audi R8 4,2 Quattro V8. Bilen med 430 hestekræfter, der accelererer fra 0 til 100 km/t på 4,6 sekunder og har en tophastighed på 302 km/t, er klar til at trille ud fra Vejles nye bilforretning.

Det er nemlig spændende biler, bilforretningen Clevr Car Leasing på Ibæk Strandvej 11 har på hylderne. Og ifølge bilforretningens indehaver, direktør Emil Knudsen, er et stigende antal mænd og kvinder klar til at køre i hurtige og sjældne biler, som kan leases til en fornuftig pris.

- Størstedelen af vores kunder leaser deres bil. De ønsker at køre i en bil, der matcher deres personlighed. Jeg tror, leasing bliver fremtiden. Men leasingbranchen har ikke været dygtig nok til at skabe den ønskede gennemsigtighed over for kunderne, forklarer Emil Knudsen.

Annonce

Størstedelen af vores kunder leaser deres bil. De ønsker at køre i en bil, der matcher deres personlighed.

Emil Knudsen

Rådgivning blev til bilforretning

Den 27-årige bilmand havde kun tænkt sig, at han ville rådgive bilkunderne om leasing af biler. I stedet er det blevet til en rigtig bilforretning, der holder til, hvor CHT Biler tidligere boede.

- Jeg har altid interesseret mig for biler. Min passion er især store, sjove biler, men som for så mange andre blev min første leasingaftale en dyr affære for mig. Det skyldtes, at jeg kunne kiggede på, hvad jeg skulle betale, da jeg hentede bilen og på den månedlige ydelse.

- Jeg kiggede for eksempel ikke på, om bilens værdi var realistisk den dag, leasingaftalen udløb. Det blev dyrt for mig, siger Emil Knudsen.

Han ønsker derfor at være med til at skabe gennemsigtighed.

- Jeg vil hellere lease ud til den samme kunde mange gange end tjene nogle hurtige penge på mange forskellige kunder, siger han.

Og noget tyder på, at hans budskab tiltaler folk.

Clevr Car Leasing har allerede leaset 40 biler ud.

Biller i alle prisklasser

Selv om det mest er hurtige og sjældne biler, bilforretningen lige nu har holdende, tilbyder den biler i alle prisklasser.

- Vores mandlige kunder går op i lidt større biler med mange hestekræfter, mens kvinder vil have luksus og udstyr. Derfor har vi ud over Porsche, Maserati og Range Rover også biler i for eksempel Mercedes-klassen, BMW-serien og Audi-klassen. En af de mest populære biler lige nu er Audi SQ 5, der både henvender sig til mænd og kvinder, siger Emil Knudsen.

Han regner med at han i løbet af 2020 og 2021 vil have 100 biler ude at køre.

- Og på længere sigt vil jeg gerne have flere filialer i landet; Aarhus, Fyn og København. Men det bliver kun showrooms, hovedkontoret bliver i Vejle, siger Emil Knudsen.

Åbningen af Clevr Car Leasing markeres ved en reception fredag 7. februar.

Leasingbranchen har ikke været dygtig nok til at skabe den ønskede gennemsigtighed over for kunderne, mener Emil Knudsen, direktør og indehaver af Clevr Car Leasing. Foto: Flemming Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

navne

Egtved

Se billederne: Vejlevej er spærret - det vil koste op mod en million kroner at få den fikset

Annonce