Annonce
Billund

Pas på speederfoden: Nu er det ulovligt at ræse med 80 km/t igennem landsby

Biskiltene i Fitting er ikke længere blå - de er blevet skiftet ud med de hvide. Det har den praktiske betydning, at det fremover kun er tilladt at køre 50 kilometer i timen gennem Fitting. Privatfoto.
Byskiltene i Fitting er ikke længere blå - de er hvide. Dermed er det ikke længere tilladt at køre hurtigere end 50 kilometer i timen gennem området.
Annonce

Fitting: Foden skal lettes fra speederen, når bilisterne fremover skal igennem Fitting. Den lille landsby i det sydøstlige hjørne af kommunen har fået de blå byskilte erstattet med hvide af slagsen. Det har den praktiske betydning, at biler fremover ikke må køre hurtigere end 50 kilometer i timen, når de skal igennem landsbyen.

- Vejen, der går ned gennem Fitting, er noget skarp. Førhen måttte man køre 80 kilometer i timen, når man ellers færdedes efter forholdene, men det vurderede vi, at vejen ikke var udstyret til. Derfor skulle hastigheden sænkes, fortæller Kristian Dahlgaard, der er vej- og trafikplanlægger hos Billund Kommune, om årsagen til at erstatte byskiltene med nogle nye i andre farver.

Annonce

Bymæssig bebyggelse

Den lavere hastighedsbegrænsning er den eneste praktiske forskel på det blå og det hvide byskilt, forklarer vej- og trafikplanlæggeren.

- Man må opsætte byzonetavler, når bebyggelsen har karakter af en bymæssig bebyggelse, og det vurderede vi i samarbejde med politiet, at der er i Fitting, siger Kristian Dahlgaard.

Syv byer i Billune Kommune.

Ifølge Danmarks Statistik er der i Billund Kommune syv byer:

  • Grindsted: 9782 indbyggere.
  • Billund: 6662 indbyggere.
  • Sdr. Omme: 1671 indbyggere.
  • Vorbasse: 1324 indbyggere.
  • Hejnsvig: 1054 indbyggere.
  • Filskov: 662 indbyggere.
  • Stenderup-Krogager: 647 indbyggere.

Tallene er fra 1. januar 2020.

Selvom Fitting formelt er for lille til at blive kaldt for en by, er der så tilpas meget bebyggelse i området, at byskiltene kan retfærdiggøres.

- Området har den karakter, at der er en sammenhængende bebyggelse langs vejen på begge sider af vejen i en større del af området. Derfor vurderede vi, at det godt kunne give anledning til at opsætte et regulært byskilt, siger Kristian Dahlgaard.

Annonce

Nedsætning af farten

En anden metode, der ville gøre det muligt at få farten på bilerne ned, var at opsætte færdselstavler, der forbyder folk at køre hurtigere end 50 kilometer i timen. Det ville dog give den udfordring, at der så skulle opsættes en langt større antal skilte end på denne måde.

- På denne måde får vi mulighed for at sikre en fartbegrænsning på 50 kilometer i timen i et større område, siger Kristian Dahlgaard.

Danmarks Statistik definerer en by som en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere. Så Fitting får et byskilt uden egentlig at være en by.


På denne måde får vi mulighed for at sikre en fartbegrænsning på 50 kilometer i timen i et større område.

Kristian Dahlgaard, vej- og trafikplanlægger, Billund Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce