Annonce
Erhverv

Passioneret tøjbutik: Feminin med et twist

Indehaver Pia Bæk Hansen (t.v.) har drevet tøjbutik i 12 år, de seneste seks år i Runecentret, hvor butikken kastede sig over voksenmoden og skiftede navn til Miss It. De seneste ni år har Camilla Holm Aslerin været med. Foto: Jørgen Hasseriis
Miss It har mange trofaste og lokale kunder i en tøjbutik, der i dag har udviklet sig til at være ren voksenmode.
Annonce

Jelling: Jeans, festkjoler, T-shirts, bluser, skindjakker, sneakers... eller højhælede sko.

Spændet er bredt, og her er noget for enhver pengepung, men fælles er, at det i dag er voksenmode, det handler om hos Miss It på Stationsvej.

Men sådan har det ikke altid været. Da indehaver Pia Bæk Hansen åbnede sin butik på Gorms Torv for 12 år siden, hed den Sinkadusen og handlede udelukkende med børne- og babytøj.

For seks år siden flyttede hun butikken til Runecentret. To år senere blev børnetøjet lagt på hylden - ikke i forretningen, men i sortimentet. Slut med det.

- Mine børn blev større, og mit fokus på børnetøj forsvandt i takt med, at de blev ældre. Når man er i tøjbranchen, kræver det, at man brænder 110 procent for det, og min passion og lidenskab for modebranchen er stor. Så det var naturligt, da børnene blev ældre, at skiftet kom, og at jeg valgte voksenmoden. Jeg beholdt dog babytøjet, men skilte mig af med det i sommer, fortæller Pia Bæk Hansen.

Hendes butik har siden flytningen heddet Miss It, og stilen i butikkens sortiment er "feminin med et twist", som hun og assistenten gennem ni år, Camilla Holm Aslerin, kalder det.

- Vi har cirka 30 håndplukkede mærker, næsten alle danske. Vi prøver alt tøjet selv for at sikre, at pasformen er, som vi vil have den. Det er vigtigt for mig, fortæller Pia Bæk Hansen, der har rigtigt mange, faste kunder fra lokalområdet.

Kunder, der er lige fra teenagealderen og op.

Runecentret

I en serie sætter vi fokus på Runecentret.

Runecentret var oprindeligt et mejeri, men blev i 1976 overtaget af Niels Kjærgaard, der i 1978 i en løbende proces omdannede bygningen til et butikscenter.

Centret har i dag seks butikker, en hæveautomat og 10 lejelejligheder.

Det aktuelle renoveringsprojekt byder på et nyetableret centertorv og en renoveret Stationsvej. Det sker i et samarbejde mellem Vejle Kommune, Jelling Lokalråd og Runecentret A/S.

Budgettet er på næsten ni millioner kroner, hvoraf Runecentret A/S selv finansierer den del, der er renoveret på pladsen foran centret.

Annonce

Kvalitetsbevidste kunder

Det at drive tøjforretning i dag er ikke helt som tidligere. Moden skifter hurtigere, og de sociale medier, bloggere og influencere sætter deres præg på kundernes efterspørgsel.

- Vores kunder er meget kvalitetsbevidste, og har de set noget, de vil have, kommer de herind med det og viser et billede af det. Det stiller krav til vores udvalg, og har vi det ikke, vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at skaffe det, fortæller Pia Bæk Hansen.

Annonce

Går selv catwalk

En del af arbejdet i dag består ikke alene i at servicere kunderne i butikken, men også i at inspirere dem via medier som Instagram og Facebook. En stor del af arbejdet er også at vedligeholde webshoppen missit.dk.

Dagligt tager Pia Bæk Hansen og Camilla Holm Aslerin foto af det nye tøj til inspiration på de sociale medier, og da springer Miss It-personalet selv i tøjet og poserer. Og her egner det nyindrettede torv ude foran butikken sig ganske godt til en lille catwalk, kan man se i Pia Bæk Hansens billedserie på hendes mobiltelefon.

- Ja, jeg vil gerne selv. Lidt arbejdsskadet er man jo blevet, smiler hun om det personlige præg, hun gerne vil sætte på tingene.

- Men jeg kan godt lide at sætte mit eget præg på det. Billederne giver mere inspiration til kunderne, der måske lige sidder op til weekenden eller forberedelsen til familiefesten og tænker, hvad der mon passer, smiler Pia Bæk Hansen.

Den vigtigste del af arbejdet i butikken er at betjene kunderne. Men i dag har butikkens ansigt på de sociale medier stigende betydning, og derfor tager Pia Bæk Hansen (t.v.) og Camilla Holm Aslerin også billeder af tøjet, som de løbende lægger ud på fx Facebook til deres modeinteresserede kunder. Foto: Jørgen Hasseriis
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

18-årig døde efter en voldsom anholdelse: Hvorfor stilles ingen til ansvar?

Vejle For abonnenter

Efter Sofies død i badekarret: Nu måler Vejles bosteder badevandet med et termometer

Danmark For abonnenter

20-årige Sofie døde i badekar på bosted: Medarbejdere makulerede vigtig badeinstruks

Annonce