x
Annonce
Læserbrev

Patient: Det er så velfortjent, at Vejle Sygehus igen er kåret til landets bedste kræftsygehus

De har altid et smil og tid til at spørge ind til, hvordan det går. De har en ro og et overskud til at være til stede. De er dygtige til at gøre trælse behandlinger til noget, der er til at holde ud.

Læserbrev: Jeg læste i Vejle Amts Folkeblad 11. februar, at Vejle Sygehus for femte år i træk er kåret til landets bedste kræftsygehus.

Som patient er jeg fuldstændig enig i denne kåring.

Jeg har gennem mit brystkræftforløb modtaget behandling på Vejle Sygehus. Først på onkologisk afdeling, hvor jeg og min pårørende hver eneste gang blev mødt af fantastiske, forstående og hjælpsomme læger og sygeplejersker.

De har altid et smil og tid til at spørge ind til, hvordan det går. De har en ro og et overskud til at være til stede. De er dygtige til at gøre trælse behandlinger til noget, der er til at holde ud.

Ligeledes er Vejle Sygehus' drop-in-tilbud en fantastisk idé. I Drop-in fik jeg hver gang inden kemobehandling lagt drop af superdygtige sygeplejersker, som også var medvirkende til, at denne del blev til at håndtere.

Jeg fik tilbudt at deltage i Krop og Kræft, som er et træningsforløb under kemobehandlingerne. Seks ugers fysisk træning fire gange om ugen af ca. 3,5 timers varighed.

Her fik man hver dag en kort snak med en fantastisk sygeplejerske, som lige fornemmede, hvordan man havde det. Bagefter god holdtræning, hvor en fysioterapeut og sygeplejerske i samarbejde kom med et spændende, hårdt og sjovt træningsprogram.

Dette Krop og Kræft-hold har haft en fantastisk effekt under kemoforløbet og helt sikkert været med til, at man kom nemmere igennem behandlingerne.

Sidste del af behandlingsforløbet var i Stråleterapien. Også her blev man hver dag mødt af søde og hjælpsomme mennesker, der fik en til at føle sig tryg og rolig under behandlingen. Altid meget omhyggelige.

Gennem hele forløbet har Vejle Sygehus været dygtige til at koordinere mødetider, således at alt passede sammen, og som gør det meget nemmere at være patient.

Så jeg er fuldstændig enig i, at Vejle Sygehus er det bedste kræftsygehus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Det tegner foreløbigt godt: Vejle Sygehus bidrager til dansk corona-lyntest

Danmark

Liveblog: 5071 danskere testet positiv for corona - men smittetallet kan være op til 80 gange højere

Annonce