Annonce
Sport

Patrick Lika tager en pause fra landsholdet

Patrick Lika dropper landskampen mod Finland. Han har ikke trænet i længere tid. Foto: Dorte Adelfred.
Danmarks bedste sværvægter boksere videre i BK Wedala, men er ikke på landsholdet mod Finland i Vejle 20. marts.
Annonce

Vejle: Vejles danske mester i sværvægtsboksning Patrick Lika har besluttet at tage en pause fra boksningen.

- Jeg skal ikke med til OL, så jeg ser ingen grund til at træne hver eneste dag, siger Patrick Lika.

- Jeg er inde i en travl periode på arbejde, og jeg er ved at flytte sammen med min kæreste og sønnen på to år. Jeg bor hjemme, men arbejder på at finde en lejlighed, så det passer mig fint at holde en pause lige nu, da der ikke sker så meget omkring boksningen.

- Jeg går glip af landskampen mod Finland, men jeg agter at fortsætte med at træne i BK Wedala og stille op til mesterskaberne, fastslår Patrick Lika, der ikke har planer om at skifte klub til sin Kolding BK, hvor hans far er træner.

Patrick Lika er Danmarks bedste sværvægter. Han vandt DM i Aalborg suverænt.

Landstræner Thomas Kyø udtog landsholdet til kampen mod Finland i Vejle 20. marts mandag, fori han selv skal af sted til Box-Am i spanien i næste uge.

Nikolai Terteryan, Sebastian Terteryan og Nikki Møller Nielsen fra BK Wedala og Morten Givksov fra BK Vitus Horsens er med blandt de 12 boksere.

- Finland er en stærk nation, men jeg tror, vi kan bokse uafgjort med dem, siger Thomas Kyø. Danny Jensen fra Hornslet i 60 kg kommer op mod den bedste af finnerne.

- Morten Givskov har trænet hårdt og er kommet ned fra 128 kg til 112 kg. Vi har været i København for at træne med Kem Ljungqvist. Brødrene Terteryan har også været med i København, hvor vi har trænet i Herlev. De tre skal ud i OL-kval-kampe i London. Kampene skulle bokses i april, men er udsat til fra 1. til 10. juni.

- Det betyder, at bokserne kun får én chance. Det betyder også, at Frederik Lunggaard og Melissa Mortensen ikke får en ny OL-chance. De kommer ikke til OL, siger Thomas Kyø.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Banke, banke på: 30 folk i orange vest går rundt i Vejles hårdest ramte bydele

Coronavirus

Live: Første tilfælde af brasiliansk variant fundet i Danmark

Annonce