Annonce
Hedensted

Peder er hønsenes herre: - Fjer har altid fascineret mig

Peder Pedersen høns skal have en kulør, som han holder meget af, nemlig isabel-porcelæn. Det var især hønens farver, som satte gang i hans store interesse for høns som barn. Foto: Michael Svenningsen
69-årige Peder Pedersen fra Rårup har holdt racehøns siden otteårsalderen, og siden har de basket med vingerne rundt om ham. Han bruger mange timer i hønsehuset i baghaven og til hønseudstillinger rundt i landet, fordi høns i følge Peder Pedersen er noget helt særligt.
Annonce

Rårup: I Peder Pedersens baghave står et hønsehus fra 1970´erne. Her nyder hans høns og duer tilværelsen, når de pikker i foder og klukker til hinanden bag ståltrådshegn. I de høje bure går omkring 35 gråhvide høns, der ligner kongelig porcelæns-figurer i levende live.

Siden Peder Pedersen som seksårig fik øjnene op for brevduer hos sin mors onkel og som otteårig fik sin første høne med sig hjem, har han ikke kunnet undvære de baskende væsener.

- Jeg har altid været fascineret af noget med fjer på, og i begyndelsen var det hønsenes farver, der var vigtigst for mig. Senere blev det hele kroppen, lige fra kammen til fjerenes volumen, siger Peder Pedersen.

Peder Pedersen er født i Horsens, men flyttede med forældrene til Bjerre i en tidlig alder. Her fik han en mentor fra Mols, som introducerede ham til ungdomsorganisationen 4H i Bjerre, og her lærte han alt om racestandarder og levevis for høns, og hvordan man kunne forberede en høne til at få de højest antal point på en udstilling. Straks blev en fjer til mange høns.

- Det var i 4H, at det hele startede. Da begyndte jeg at forstå, at en høne er et meget særligt dyr med mange facetter, siger Peder Pedersen.

- Jeg tager mig af hønsene, fra de klækker ud, til de mister fjerene. Jeg synes, det er en meget spændende udvikling, fordi man sjældent kan forudsige, hvor flot en høne vil blive, siger Peder Pedersen.

Annonce

Fra æg til fjertab

I bagenden af burene i Peder Pedersens hønsehus i Rårup er der trekantede huller i væggen, så de fodbefjerede dværge kan få deres brede hønsefødder med sig ud i hønsegården i baghaven.

- Jeg lukker altid hullerne til hønsegården inden natten, så hønsene er i sikkerhed og ikke får træk, siger Peder Pedersen.

Da Peder Pedersen blev konfirmeret, meldte han sig ind i Horsens og Omegns Fjerkræklub, hvis bestyrelse han i dag sidder i som sekretær og redaktør for klubbens medlemsblad. Som en ung mand blev han hønsedommer på flere udstillinger og medstifter af Klubben for fodbefjerede dværge, der i dag er landsdækkende med 75 medlemmer.

Peder Pedersen ved ikke, hvor mange timer eller penge, han bruger på sine høns om ugen, men det er heller ikke vigtigt for ham.

- Jeg tager mig af hønsene, fra de klækker ud, til de mister fjerene. Jeg synes, det er en meget spændende udvikling, fordi man sjældent kan forudsige, hvor flot en høne vil blive, siger Peder Pedersen.

Annonce

Høns i baljen

November er måneden for hønseudstillinger, da det er den tid på året, hvor hønsefjerene viser sig fra deres bedste side.

Det betyder, at Peder Pedersen har brugt mange af sine weekender på at forberede hønsene, så de kan gøre dommeren gavmild med pointene.

- Jeg vasker hønsene i en balje med lunkent vand og tørrer dem i bure et døgns tid. En udstillingshøne skal også trænes i at kunne stå afslappet i et bur, men jeg er jo sammen med dem hver dag, og det er med til at gøre dem rolige, siger Peder Pedersen.

Men særligt hanerne kan dog blive en tand for rolige på en udstilling.

- Hvis en af mine haner hænger med næbbet, så stiller jeg ham bare ved siden af et bur med en høne i. Så rejser hanen straks kroppen og fjerene, og på den måde kan dommeren bedre bedømme ham, siger Peder Pedersen.

Ikke mange mennesker har den samme passion for høns som Peder Pedersen, heller ikke hans kone.

- Min kone interesser sig ikke for høns, men så jeg må selv afsted på udstilling. For jeg skal afsted, siger Peder Pedersen.

Min passion

Hjerteblod, lidenskab, fortabelse. Passion har mange navne.

De fleste lægger også mærke til dem, der har den – passionen. De er nemme at få øje på.

Det er typerne, der bruger usædvanlige mængder af knofedt, lommepenge, nabohjælp og ikke mindst tid at fordybe sig i noget, som andre rent overser. Kendetegnet ved den passionerede er en stærk hengivenhed.

Begrebet passion udspringer fra latin og betyder ‘jeg lider’. Den passionerede vil dog selv mene, at vedkommende ikke lider af noget som helst.

I dette tema kommer Folkebladet/ugeavisen tæt på en samler, en hønseudstiller, en royalist, en ung triatlet og en velgører for få et indblik i det, de alle har til fælles – en brusende passion.

Annonce

En passion for de ældre

Peder Pedersen har i år 40-års jubilæum som hønsedommer. Gennemsnitsalderen på hønsedommerne er omkring de 55 år, og Peder Pedersen mener, at det er en udfordring at trække ungdommen ind i hønseverdenen, fordi det er en hobby, som kræver ens tilstedeværelse hver dag.

- I Horsens og Omegns Fjerkræklub har vi kun omkring fire-fem unge udstillere. At have høns er desværre en hobby, som mange unge nok synes, kræver for meget af deres tid, siger Peder Pedersen.

Er Peder Pedersen og hans kone på ferie, så tager naboen over i hønsehuset en uges tid, men udover det, er Peder Pedersen altid i nærheden af sine høns.

- Jeg vil have med høns og hønseavl at gøre, så længe jeg kan, da det jo er helt sjovt at opdage, at teorien bag hønsenes genetik for det meste virker, siger Peder Pedersen.

Peder Pedersen har en stor passion for høns - nærmere betegnet racen fodbefjerede dværge. Han er i dag 69 år og har haft sine høns med på udstilling, siden han var otte år. Foto: Michael Svenningsen
Haner og høns er rolige i Peder Pedersens nærvær. Det bunder i, at han tager sig af dem fra de klækker ud af et æg, til de bliver gamle og begynder at tabe fjerene. Foto: Michael Svenningsen
Alle fjer på en fodbefjeret dvæg i farven isabel-porcelæn skal have en blåhvid prik på sig. Hvis det ikke er tilfældet, skal dommeren til en hønseudstilling nok opdage det, fortæller Peder Pedersen. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Højere bøder på vej - Regeringen vil piratfester til livs

Vejle

Stort rykind på musicalskolen i Vejle

Annonce