Annonce
Børkop

Pengeautomat er slidt og bliver taget ned - der kommer ikke en ny

Danske Bank pengeautomat i Brejning skal tages ned. Den er slidt, og der er for få, der bruger den, til at det kan betale sig at udskifte den. Det forklarer Danske Bank. Privatfoto
Danske Bank fjerner nu pengeautomaten i Brejning. Årsagen er, at færre og færre bruger automaten.
Annonce

Brejning: Fra den 3. november er det ikke længere muligt at hæve penge i automaten i Brejning Søndergade 7.

Den er, ifølge Danske Bank, efterhånden så slidt, at den ikke længere er driftssikker nok, så enten skal den skiftes eller nedtages. Og Danske Bank har besluttet at lukke ned for pengeautomaten, fordi brugen af den de seneste år er faldet betydeligt.

- Den ændrede adfærd omkring kontanthåndtering betyder, at vi på landsplan over de seneste tre år har set et fald på 42 procent i brugen af vore pengeautomater, fortæller Palle Heiselberg, filialdirektør i Danske Banks afdeling i Vejle.

Han forklarer videre, at den tendens også ses i Brejning. Det er kun blevet endnu mere tydelig under coronakrisen, hvor mange er nervøse for smitterisikoen ved brug af kontanter.

- Det kræver en del ressourcer at have en automat stående til rådighed. Samtidig er automaten i Brejning temmelig slidt og stod over for en udskiftning, og da vi kan se, at automaten ikke bliver brugt i særligt omfang, vælger vi at prioritere anderledes til gavn for flere af vores kunder, forklarer Palle Heiselberg.


Det kræver en del ressourcer at have en automat stående til rådighed.

Palle Heiselberg, filialdirektør hos Danske Bank


En af pengeautomaternes store udfordringer er, at der er andre, og meget mere benyttede, løsninger nu til dags.

- Mobilepay og net- og mobilbanken har gjort det nemt at overføre både store og små beløb til andre. Derfor falder behovet for kontanter markant, siger Palle Heiselberg.

Annonce

Hvad med kunderne?

Han håber, at alternativerne vil være med til at mindske de eventuelle gener, som kunder og andre vil opleve, når pengeautomaten bliver fjernet.

For de kunder, der alligevel har behov for at hæve kontantbeløb i en pengeautomat, ligger den nærmeste pengeautomat i Børkop.

- Det er ikke så lang tid siden, vi skiftede den ud. Sådan en udskiftning er en stor proces, og vi vælger ikke at skifte i Brejning, for grundlaget er ganske enkelt kraftigt faldende, og det vil kun falde endnu mere, så der vil komme færre og færre automater i hele landet, forklarer filialdirektøren.

Derudover har pengeinstitutterne en aftale om, at man kan hæve kontanter i andre pengeinstitutters pengeautomater. Man kan også hæve over beløbet i blandt andet supermarkeder.

Annonce

Dialog med kunderne

Palle Heiselberg oplyser, at banken er i gang med at kontakte de kunder, der har benyttet automaten mest flittigt for en drøftelse af alternative muligheder.

- Vi ringer rundt til brugerne af automaten, hvor vi får en god dialog med dem om, hvilke andre muligheder der er. Og man er altid meget velkommen til at ringe til os, hvis der er spørgsmål,  siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give

Minkavler fra Farre: Om lidt bliver her stille, meget stille

Danmark

Frank Jensen: - Man kan opfatte, at min glæde bliver for overvældende

Annonce