Annonce
Vejle

Pengeregn i Jysk i Vejle: Butikseleven Jeppe fik 48.000 kr. i bonus

Jysk har haft den store pung fremme og givet bonusser til ansatte i hele landet. I Vejle har de fuldtidsansatte fået 48.000 kroner. Det gælder både butikseleven Jeppe Bendiksen (th.) og butikschefen Nicklas Strøm. Foto: Mads Dalegaard
Butikskæden Jysk har delt bonusser ud til medarbejderne oven på et godt regnskabsår. Jysk i Vejle er blandt højdespringerne, og her har de ansatte fået i gennemsnit 48.000 kroner i bonus.
Annonce

Vejle: Det blev en ekstra god dag for Jeppe Bendiksen fra Vejle, da han fik sin bonus fra Jysk.

48.000 kroner røg ind på den 18-årige butikselevs bankkonto.

- Vi vidste godt, at der kom bonusser. Vi sad med vores mobiler og regnede lidt på, hvad det kunne blive til. Vi troede, at det lå omkring 9.000-15.000 kroner, men det viste sig at være langt mere. Jeg blev enormt glad, og så blev det pludseligt en rigtig god arbejsdag, siger Jeppe Bendiksen, der er butikselev i Jysk i Vejle.

Jysk præsenterede et godt regnskab for 2019/20 og har derfor belønnet Jysk-medarbejdere over hele landet med bonusser. 31.000 kroner har virksomheden i gennemsnit uddelt som bonus. Det er den højeste bonus nogensinde i Jysk-regi. Alle fuldtidsmedarbejdere får en lige stor del, så det er beløbsmæssigt lige meget, om man er chef eller elev.

Medarbejderne i Jysk får bonus efter, hvor godt salget har været i de enkelte butikker. I Vejle-butikken er der uddelt nogle af de højeste bonusser. De fuldtidsansatte har fået 48.000 kroner, oplyser Jysk.

Butikschefen i Jysk i Vejle Nicklas Strøm fortæller, at butikken har haft særdeles travlt under corona, da folk strøg ind ad de automatiske skydedøre med formålet om at indrette hjemmekontorer.

- Der var rift om rullemåtter, bløde kontorstole og skriveborde, fortæller 31-årige Nicklas Strøm fra Horsens.


Jeg har ikke noget særligt, jeg lige skal bruge dem på nu her. Jeg sparer dem op, og så må vi se.


En bil, et par nye sko og rejser

Butikselev Jeppe Bendiksen har næsten ikke rørt de 48.000 kroner, der kom ind på bankkontoen. Han har købt et par nye sko, men det store mål er at spare sammen til en bil.

- Jeg har ikke noget særligt, jeg lige skal bruge dem på nu her. Jeg sparer dem op, og så må vi se, siger han.

Butikschefen har ligesom eleven fået 48.000 kroner. Når corona-foranstaltningerne tillader det, vil han gerne på en rejse.

- Men ellers har man da fået lidt ekstra penge til at forkæle sig selv med. Nu er det gået godt for Jysk under corona, men mange virksomheder har det svært. Jeg vil derfor især gerne bruge pengene på restaurant-besøg, take-away og oplevelser som komik for at støtte dem, siger Nicklas Strøm.

De Jysk-medarbejdere, der scorede mest i bonus, findes i Randers. Her fik fuldtidsmedarbejderne i butikken på Marsvej 95.000 kroner.

Sådan udregnes bonus

Bonus-systemet i Jysk fungerer på den måde, at medarbejderne i hver enkelt Jysk-butik får del i den omsætningsfremgang, butikken har haft i forhold til året før.

Salgsbonus udbetales ud fra, hvor mange timer den enkelte medarbejder arbejder.

Fuldtidsmedarbejdere, der har været ansat i hele regnskabsåret, har fået udbetalt mellem 5.400 og 95.000 kroner.

Landechef for Jysk i Danmark, Bo V. Andersenm mener, at medarbejderne bliver ekstra motiverede, når de bliver belønnet for den succes, de er med til at skabe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce