Annonce
Vejle

Pension som 74-årige: Førstegangsvælgerne efterlyser fleksibelt pensionssystem

Op til folketingsvalget giver 3.u fra Rosborg Gymnasium sit bud på, hvordan valgkampen ser ud fra de rekordmange førstegangsvælgeres perspektiv. Denne gang handler debatten om pension. Foto: Mette Mørk
Størstedelen af førstegangsvælgerne ved folketingsvalget 5. juni kan først gå på pension langt inde i halvfjerdserne. Avisen spurgte 3.u på Rosborg Gymnasium, hvordan de forholder sig til pensionsspørgsmålet. Det svære er at definere, hvornår man er "nedslidt".

Vejle: Det er svært at bebrejde de rekordmange førstegangsvælgere ved det kommende folketingsvalg, hvis hovederne for tiden er stillet ind på den kortsigtede bane - med eksamenforberedelser og studenterhuer, der lurer lige rundt om hjørnet.

Alligevel er netop de unge de allermest interessante stemmer, når det kommer til et af valgkampens varmeste emner: Pensionsalder.

Selvom førstegangsvælgerne stadig kan se frem til års arbejde bag skolebøgerne, før uddannelserne er færdige, og den første voksne fuldtidskontrakt bliver landet på arbejdsmarkedet - er det netop dét segment, der ud fra den nuværende lovgivning kan se frem til at gå senest på pension.

Ifølge prognoser fra Beskæftigelsesministeriet kommer pensionsalderen nemlig til at lyde på cirka 74,5 år for årgangene fra 1996 og frem. Og det er næppe gået de unges næse forbi.

- Det unge vælgersegment er som regel et taknemmeligt publikum, der favner bredt, når det kommer til emner i debatten. De unge kan forholde sig til tingene på både den korte og lange bane. De vil have mere politik og mindre fnidder, siger Kasper Møller Hansen, der er professor og valgforsker ved Københavns Universitet.

I redaktionens valgklasse på Rosborg Gymnasium & HF, hvor alle mand står til at debutere i stemmeboksen, viste eleverne sig da også yderst interesserede, da vi spurgte dem om ud om pensionsspørgsmålet.

Jo, en tømrer er måske nedslidt, når han er 65. Men hvor går grænsen egentlig? Det psykiske arbejdsslid er da mindst lige så vigtigt som det fysiske, og jeg tror, det kan blive rigtig svært at afveje i praksis.

Victor Andersen, 3.u, Rosborg Gymnasium & HF

Stigende levealder

Ord som "differentieret pensionsalder" lyder fra Socialdemokratiet. Partiet Klaus Riskær Pedersen (KRP) foreslår et pointbaseret system. Og Søren Pape Poulsen (K) siger, at snakken om nedslidning taler ned til befolkningen. I 3.u møder man bred enighed om, at pensionsalderen i udgangspunktet bør følge den gennemsnitlige levealder, men at der bør stå en dør på klem for, at nogle kan gå tidligere på pension. - Jeg kunne godt tænke mig, at man var endnu mere ambitiøs med aftalen om seniorførtidspension. Lige nu kan seniorførtidspensionister forlade arbejdsmarkedet fem år før andre, men jeg synes ikke, det skal være tidsbestemt på den måde. For dem, det drejer sig om, kan sagtens være nedslidte før, siger Mahmoud Mohammad Mansour, 18 år, og sparker gang i klassens debat. For hvordan definerer man overhovedet dét at være nedslidt? - Jo, en tømrer er måske nedslidt, når han er 65. Men hvor går grænsen egentlig? Det psykiske arbejdsslid er da mindst lige så vigtigt som det fysiske, og jeg tror, det kan blive rigtig svært at afveje i praksis, siger Victor Andersen, 20. Over en bred kam køber gymnasieeleverne, at visse faggrupper er mere ramt af tidlig nedslidning end andre. Og selvom 3.u's pensionsprognoser ikke vækker lutter jubelbrøl, er det svært at argumentere mod, at højere levealder skal være lig med længere arbejdsliv. - Umiddelbart tror jeg ikke, det står øverst på min liste at arbejde, når jeg er i slutningen af 60'erne. Omvendt er det svært at se, hvordan det skal hænge sammen økonomisk, hvis man eksempelvis fastfryser pensionsalderen, siger Emilie Marie Lykke Jensen, 18. I øjeblikket betyder den såkaldte "velfærdsaftale" fra 2006, at Folketinget hvert femte år skal beslutte, om pensionsalderen skal stige yderligere. Maksimalt ét år ad gangen og med 15 års varsel. Lige nu er der politisk flertal for at hæve pensionsalderen fra 68 til 69 år i 2020 - med virkning fra 2035.

Stemmefordeling i 3.u

I løbet af valgkampen holder Vejle Amts Folkeblad løbende prøvevalg i 3.u på Rosborg Gymnasium, for at se, om førstegangsvælgernes stemmer flytter sig i løbet af valgkampen.

Ved det første prøvevalg i 3.u fik rød blok 56 procent af stemmerne, men blå blok måtte nøjes med 44 procent.

Det var kun fem ud af klassens 25 elever, der havde valgt at stemme personligt - på en kandidat. Resten satte kryds ud for partilisten.

Folketingskandidaterne, der fik personlige stemmer, var Lotte Rod (R), Rune Christiansen (R), Nanna Bonde (SF), Hans Christian Schmidt (V) og Christoffer Melson (V).

Stemmerne fordelt sig på følgende partier:

  • Socialdemokratiet (1)
  • Radikale Venstre (7)
  • Socialistisk Folkeparti (4)
  • Liberal Alliance (1)
  • Venstre (10)
  • Enhedslisten (2)
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Møbelhus: Vejle har fået en Ilva

Annonce