Annonce
Danmark

Pensioneret skibsinspektør fra Søfartsstyrelsen: Hærværk på hærværk da Scandinavian Star brændte

Branden på Scandinavian Star var påsat og krævede 159 menneskeliv. En DR-dokumentar om branden har udløst politisk aktivitet om sagen, heriblandt en høring i Folketinget på onsdag. Arkivfoto: DR/norsk politi.
Skibsinspektør Flemming Thue Jensen var den første om bord på brandvraget af Scandinavian Star. Han er ikke i tvivl om, hvorfor skibet krængede: Det var ikke på grund af branden, men på grund af hærværk. Han deltager i høring om mordbranden på Christiansborg på onsdag.
Annonce

Scandinavian Star: Hærværks- og sabotagehandlinger stod i kø natten til 7. april 1990, da en påsat brand på norgesfærgen Scandinavian Star kostede 159 menneskeliv.

Det fortalte de svenske brandfolk dengang, og det fortæller daværende skibsinspektør i Søfartsstyrelsen, Flemming Thue Jensen, til Avisen Danmark den dag i dag.

En detalje i den dokumentarserie om branden, som Danmarks Radio sendte for et halvt år siden,  styrker hans opfattelse af, at skibet var hærværksramt. Af dokumentaren fremgik det, at skibets slagside besværliggjorde evakueringen.

- Det skyldes hærværk, der blev begået med lige præcis ønsket om at få skibet til at krænge og dermed forværre hele situationen med branden, siger den nu pensionerede skibsinspektør.

Han var den første, der dagen efter branden gik om bord for at undersøge vraget, efter det var bugseret til Lysekil i Sverige. På onsdag deltager han i en høring om sagen på Christiansborg.

Annonce

- Sabotører

Kun få havde muligheden for at begå dette hærværk, da det ifølge Flemming Thue Jensen krævede faglige forudsætninger og konkret kendskab til skibet.

Han pointerer, at vejret var så roligt, at dét ikke kunne få skibet til at krænge.

- Helt umuligt. Der var overordentligt roligt vejr og nærmest havblik, siger han

Han afviser også, at selve branden kunne være årsagen.

- Det kunne kun skyldes hærværk, fastholder han.

To af de få, der havde forudsætninger for at begå et hærværk som det, Flemming Thue Jensen mener, at skibets krængning var udtryk for, var maskinchefen Heins Steinhauser og chefelektrikeren Hans Rytter.

De er begge døde i dag, men er gennem årene ofte blevet offentlig  mistænkt for at have store aktier i den påsatte brand. Ikke mindst kritiserede de svenske brandfolk dem i kraftige vendinger - og truede af samme grund med at kyle dem over bord - for at ville forhindre slukningsarbejdet.

I DR-dokumentaren havde den daværende svenske brandchef, Ingvar Brynfors, en meget kortfattet, men skarp karakteristik af dem:

- Sabotører.

Annonce

Ilden blussede op

Når Flemming Thue Jensens betragtninger om, at krængningen skyldes hærværk, er det helt centralt, at evakueringen og den dertilhørende krængning fandt sted timer før, disse brandfolk kom ombord.

Årsagen til, at de svenske brandfolk hævdede, at maskinchefen og chefelektrikeren obstruerede slukningsarbejdet, var blandt andet, at de forlangte sprøjterne stoppet. Det gjorde de med argumentet om, at de store vandmængder fik skibet til at krænge med risiko for, at det skulle kæntre.

- Da brandfolkene rettede sig efter dem, fik det som resultat, at ilden blussede op igen og spredte sig yderligere. Men det var løgn og latin, hvad de sagde, eftersom skibet havde slagside allerede før, brandmændene kom ombord. Det var sabotage på det groveste, siger Flemming Thue Jensen.

Annonce

Med vilje

Rent teknisk er der tale om, at passagerskibe er forsynet med to vandtanke i hver side og en pumpe, med hvilken man hurtigt kan omfordele de to tankes vandmasser for at forhindre krængninger, når skibet lægger til land, og for eksempel en rampe skal føres til kajen. Her kan omfordelingen af skibets ballastvand sikre, at det ligger på ret køl.

- Når det ligger ved kajen, sker det helt automatisk. Vandet fra tankene kan også omfordeles, når skibet sejler, men kun manuelt. Der skal være nogen, som aktivt gør det, siger Flemming Thue Jensen.


Vi er nok ovre i svindel og bedrag, men det har jeg ikke en skid forstand på. Jeg er tekniker, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der var begået hærværk. Det var med vilje.

Flemming Thue Jensen, pensioneret skibsinspektør i Søfartsstyrelsen


Han minder om, at de svenske brandfolk også fortalte om branddøre og luftsystemer, der var indstillet på en måde, så ilden fik hurtigt fat og fik stor spredning, og at chefelektrikeren ifølge brandfolkene sparkede de kiler væk under dørene, som sikrede, at der kunne trækkes brandslanger gennem skibets gange og korridorer.

Han har tidligere påpeget, at branden også blev forværret og spredt, fordi der blev begået brandfremmende hærværk mod et hydraulikolierør: Det kunne kun beskadiges med specialværktøj ført af fagpersonel; også i dette tilfælde krævede hærværket specifikt skibskendskab, har både han og andre eksperter fremført.

- Hvorfor skulle det ske? Vi er nok ovre i svindel og bedrag, men det har jeg ikke en skid forstand på. Jeg er tekniker, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der blev begået hærværk. Det var med vilje, siger Flemming Thue Jensen.

Annonce

- På tide, noget sker

Hans betragtninger og indlæg under onsdagens høring vil blive fulgt med interesse fra nogle af de overlevende fra branden og efterladte til de afdøde. Det gælder talsmanden for støtteforeningen for ofre og pårørende i Danmark, Mike Axdal, der også optræder under høringen.

Han og foreningen har i adskillige år efterlyst en reel efterforskning af, at forsikringssvindel kunne være motivet til at sætte skibet i brand.

Det spor er aldrig blevet efterforsket af dansk politi, der ellers havde ejer- og forsikringsforholdene som sit indsatsområde efter branden. Det oplyste justitsminister Nick Hækkerup overfor Folketingets Retsudvalg i mandags.

- Det er på tide, at noget endelig sker, og at så mange som muligt i centrale roller undersøges og afhøres, siger Mike Axdal.

Han vil under høringen i en powerpoint fremlægge nogle argumenter for, at en række knudrede ejerforhold bør underkastes grundige undersøgelse. Disse ejerkonstruktioner vil, mener han, styrke mistankerne om, at skibet blev sat i brand for at udløse en forsikringssum, der i øvrigt var blevet fordoblet en uge før, skibet brændte.

Annonce

Ond vilje

Mike Axdal vil også argumentere for, at det bør efterforskes, om skibet sejlede på et forfalsket hovedcertifikat.

En efterforsker med flere års erfaring i økonomisk kriminalitet, Thomas Vesth, har på privat initiativ gennemgået sagen og dens mange papirer og dokumenter. Han forklarer, at ordet forfalskning i denne sammenhæng skal forstås på den måde, at det, der oplyses i certifikatet, er forkert.

- Efter at skibet havde sejlet flere år i det caribiske hav, hvor det i øvrigt også brød i brand, fik det adskillige anmærkninger fra de amerikanske søfartsmyndigheder, der konstaterede 29 alvorlige fejl og mangler. Da det amerikanske ejerselskab Sea Escape Cruises Ltd. skulle have skibet herover med salg for øje, fik de et certifikat ved at love en udbedring af fejlene. Men fejlene blev ikke udbedret, kunne man se efter branden, siger Thomas Vesth.

Et rent certifikat var vigtigt af flere grunde, påpeger han, blandt andet: Muligheden for overhovedet at kunne sælge skibet, muligheden for at fremskaffe køberfinansiering til et sådant salg og muligheden for at få skibet forsikret.

- Jeg mener, at der er tale om klassisk dokumentfalsk, og jeg mener, at man også kan konkludere, at ejerne havde ond vilje. Det er her, nøglen til en opklaring ligger. Alle løse ender, ikke kun forsikringsaftalerne, bør efterforskes, ellers får man ikke det fulde billede og en opklaring. Det er ved at være sidste udkald, inden alle centrale skikkelser i sagen er døde, siger Thomas Vesth.

Skibets norske kaptajn på brandnatten, Hugo Larsen, døde eksempelvis for mindre end en måned siden i en alder af 86 år.

Annonce

- Det var en rædsel

I betragtning at, at branden kostede 159 menneskeliv, finder Mike Axdal ikke, at en regulær efterforskning er for voldsomt et ønske. Han slap selv ud af flammerne, men mistede en far og en bror.

- Lad os nu få nedsat en særlig efterforskningsgruppe, der undersøger alt det, der aldrig er blevet undersøgt. Selv hvis sagen ikke kan opklares, kan det give lidt ro i sjælen, hvis vi får vished for, at der rent faktisk er forsøgt at finde svar, siger Mike Axdal.


Alle de mange lig .. og havde det så bare været dét, altså døde mennesker. Men den tilstand, mange af dem var i ... de var mere eller mindre smeltede.

Flemming Thue Jensen, pensioneret skibsinspektør i Søfartsstyrelsen


Fordi Flemming Thue Jensen fik en central rolle som skibsinspektør, hvor han gik rundt på skibsvraget i tre dage, gjorde sagen også voldsomt indtryk på ham:

- Det var en rædsel. Alle de mange lig ... og havde det så bare været dét, altså døde mennesker. Men den tilstand, mange af dem var i ... de var mere eller mindre smeltede.

- Selv nogle af ambulancefolkene kunne ikke klare det, de brød sammen, de forlod skibet og kom ikke tilbage. Jeg havde det svært med det dengang, og jeg glemmer det aldrig. Sådan noget glemmer man ikke. Jeg håber sandheden kommer frem en dag, siger Flemming Thue Jensen.

Følg med i høringen om Scandinavian Star

Landstingssalen på Christiansborg danner onsdag 21. oktober rammen om en høring om branden på Scandinavian Star 7. april 1900.

Det sker i tidsrummet klokken 13 til 16. Alle kan følge med direkte og forskudt via tv-transmissionen på Folketingets hjemmeside: https://www.ft.dk/da/aktuelt/tv-fra-folketinget

Høringen lægger op til en forespørgselsdebat i folketingssalen på et senere tidspunkt, forventeligt i i løbet af november i år.

På høringen er der oplæg fra:

Lars Halskov, der er journalist på dagbladet Politiken, hvor han gennem flere år har beskæftiget sig indgående med sagen. Han har desuden skrevet bogen ”Branden – Gåden om Scandinavian Star.” Han giver et indblik i sagen og politiets arbejde.

Norske Jan Harsem, som er formand for den norske interessegruppe ”Støttegruppen for efterladte og overlevende efter Scandinavian Star” aflægger personlig beretning om branden. Han var med ombord, men slap ud. Det gjorde hans gravide kone ikke.

Flemming Thue Jensen, tidligere skibsinspektør og Søfartsstyrelsens hovedundersøger af branden. Han har tidligere blandt andet påvist, hvordan et olierør på skibet har været udsat for hærværk og dermed medvirkede til brandens antændelse, hastighed og spredning.

Mike Axdal fra ”Scandinavian Stars Danske Støtteforening” beretter om noget af det mistankegrundlag, foreningens egne undersøgelser har bidraget til. Han er også overlevende fra skibsbranden. Hans far og hans bror var også ombord, men overlevede ikke.

Norske Svein Dammen, der er tidligere forsikringsmægler og medejer af det norske mæglerfirma Arvid Bergval, deltager på en teleforbindelse, dvs. Teams. Han fortæller om forsikringsforholdene, som fra flere sider har været under mistanke for at være motivet til at sætte skibet i brand.

Jens Teilberg Søndergaard fra Kammeradvokaten fortæller om muligheder for fornyet, herunder fordele og ulemper ved forskellige undersøgelsestyper.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter endnu en uge med rekordhøje smittetal: Disse områder i Vejle er lige nu hårdt ramt

Vejle

Man skal være præcis i sin kritik

Danmark

Fund af corona-virus i hunde og katte: Fødevarestyrelsen afliver katte på minkfarm

Hedensted For abonnenter

Butiksdetektiv fangede fire tyve samme dag: - Det er sørgeligt, men desværre ikke overraskende

Annonce