Annonce
Erhverv

Pensionister aflyser deres juletræsfest: Idrætscenter er vært ved julefrokost med sild og dans fredag

I Vejen Idrætscenter er corona-situationen ikke noget, man snakker meget om i hverdagen.  - Det er ikke et tema. Vi passer vores arbejde og er vant til at vente på, at der kommer nye retningslinjer. Når de kommer, så tilpasser vi os, forklarer centerdirketør Jakob Sander. Foto: André Thorup.
At antallet af corona-smittede i den seneste tid er steget, har fået Vejen Pensionistforening til at aflyse den traditionelle juletræsfest. I Vejen Idrætscenter har man ikke overvejet at aflyse fredagens julefrokost med omkring 200 deltagere.

Vejen: Vejen Pensionistforening har aflyst sin  juletræsfest søndag den 5. december, og derfor bliver der heller ikke salg af juleposer på Knudepunktet den 28. og 30. november.  Det er den seneste tids stigende corona-smitte, der har fået en enig bestyrelse til at tage det skridt.

-  Vi vil ikke være skyld i, at der er familier, der skal ligge syge i  julen. Nogle få af bestyrelsens børnebørn er smittede eller er sammen med smittede børn, siger bestyrelsesformand Bent Pedersen i en pressemeddelelse.

Foreningens øvrige jule-arrangementer gennemføres som planlagt.

Annonce

Men det er ikke alle steder, corona får folk til at ændre planer.

Vejen Idrætscenter er vært ved en traditionel julefrokost med sild, risalamande og dans fredag den 26. november.

- Vi har ikke overvejet at aflyse, oplyser Jakob Sander, der er  centerdirektør i  Vejen Idrætscenter.

Han understreger, at idrætscenteret som altid følger myndighedernes anbefalinger 100 procent.

- Vi er ikke eksperter, der skal gøre os kloge på situationen. Derfor følger vi som nævnt myndighederne anbefaling.  Vi er varsomme og fornuftige.

Omkring 200 er meldt til julefrokosten.

- Det er lidt færre gæster, end der plejer at komme, fordi en gruppe har udsat sin fest, siger Jakob Sander.

Han minder om, at ensomhed var en af de største skader i forbindelse med den store corona-nedlukning.

- Og vi er netop sat i verden for at bekæmpe ensomhed  og skabe fællesskab. Foreningslivet er helt fritaget fra kravet om corona-pas.  Jeg tror, at det er fordi, man fra det offentlige har et stort ønske om, at der stadig opstår fællesskaber og ikke ensomhed. Og det er den bane, vi spiller på.

Pas uden bøvl

Lige nu er det gældende krav, at deltagere skal vise coronapas, når de er med til offentlige arrangementer, der  samler over 200 deltagere.

- Folk er oplyst om det her, og de har passet klar. Det er overhovedet ikke besværligt at tjekke. Fredag er det mig, der gør det, og så kan jeg samtidig sige velkommen til gæsterne.

Jacob Sander fortæller, at man ikke snakker så meget om corona og smitte  i hverdagen.

- Det er ikke et tema. Vi passer vores arbejde og vi er vant til at vente på, at der kommer nye retningslinjer og tilpasse os, forklarer han.


Vi er sat i verden for at bekæmpe ensomhed og skabe fællesskab. Foreningslivet er helt fritaget fra kravet om corona-pas. Jeg tror, at det er fordi, man fra det offentlige har et stort ønske om, at der stadig opstår fællesskaber og ikke ensomhed. Og det er den bane, vi spiller på.

Jakob Sander

I sidste weekend var Basketballklubben Vejen '81 arrangør på fælles spisning og en efterfølgende koncert  med  Queen Machine. Til selve koncerten deltog omkring 1000.

- Stemningen var rigtig god. Koncerten, hvor publikum stod op, foregik i en stor dobbelthal, så der var god plads.

Jakob Sander fortæller, at der i idrætscenteret omkring jul også er et hav af små sammenkomster af folk, der kender hinanden fra løb, gåture eller anden træning.

- Nu oplever jeg normal drift i  idrætscenteret . Vi har få ting, der er blevet annulleret, men de ligger i december, siger han.




Annonce
VEJLE For abonnenter

Sådan oplevede nybegynderen Lance Luscombe valget: 'Jeg mødtes med Dan Arnløv og oplevede en politiker, som var helt rundt på gulvet og pludselig undsagde de fælles politiske projekter'

Danmark

Mandagens coronatal: 7146 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Smittetallene er på himmelflugt efter stor julefrokostweekend: Flere end 400 nysmittede den seneste uge

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Navne

Jens Jørgen måtte køre B&B videre, da konen Inger gik bort: Nu har han sørget for folks bondegårdsferier i et kvart århundrede

Erhverv

Tilbage til den kreative legeplads: Peter og Ole vil lave Danmarks bedste mikropølsemageri

Dall: Støttepartierne lagde regeringen i benlås og fik deres finanslov

Vejle For abonnenter

336 kvadratmeter lejlighed solgt for solgt for 8.300.000 kroner: Her er ugens bolighandler i Vejle Kommune

Erhverv For abonnenter

Efter syv magre år har restaurant endelig overskud: Se status fra 20 lokale firmaer i ugens regnskaber

Vejle

Gymnasiefest gik galt, da adskillige elever faldt og blev mast under koncert med prisvindende sanger: 'Det var ikke et sikkert sted at være'

Flertal finder penge til bedre forhold for fødende efter tre år

Alarm 112

Transformator brød i brand: Ingen forstyrrelse i elforsyningen

Hedensted For abonnenter

Nu bliver bopælen afgørende for, hvor dit barn kommer i børnehave

Vejle

Fik ondt i maven over julens udgifter: Men så kom der pludselig uventet hjælp

Annonce