Annonce
Alarm 112

Person er omkommet i soloulykke nær Kolding

Soloulykken skete, da en bil endte i en grøft og brød i brand. Vej er spærret, oplyser politiet.
Annonce

En person er søndag aften blevet dræbt ved en soloulykke på Vranderupvej nær Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Politiet mener, at ulykken er sket, da bilen kørte ind i et træ og videre ned i en grøft, hvorefter bilen brød i brand.

Årsagen er ifølge politiet, at bilen forsøgte at lave et højresving.

- Køretøjet har formentlig ramt et træ, som har en stamme, der cirka måler en meter i diameter. Og så er bilen fortsat ud i grøften efterfølgende, siger vagtchef Jeppe Thranum ved Sydøstjyllands Politi.

Politiet fik anmeldelsen klokken 17.36 fra en forbipasserende bilist. I anmeldelsen lød det, at bilen stod i flammer, men anmelderen vidste ikke, om der befandt sig nogen i bilen.

Ved ankomsten kunne beredskabet imidlertid konstatere, at der sad en livløs person på bilens førersæde.

Den omkomne er endnu ikke identificeret, og derfor er de pårørende ikke underrettet.

Politi, bilinspektør og retsmediciner arbejder søndag aften på stedet, oplyser politiet.

På grund af ulykken er Vranderupvej mellem Seest Overholm og Vranderup spærret. Det vil den fortsat være nogle timer frem, oplyser Sydøstjyllands Politi omkring klokken 20.45.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan ruster vi EU til fremtiden

Vejle

Flere corona-krav til Bryggen: Nu holder opsynsmænd øje med din hygiejne

Annonce