Annonce
Indland

Person fundet død i udbrændt hus i Nykøbing Falster

Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
Fredag aften kan politiet ikke fastslå, hvorvidt der ligger en forbrydelse indebrændt person i Taaderup-brand.

En person er fundet indebrændt i et hus i Taaderup, der ligger i Nykøbing Falster. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fredag middag i en pressemeddelelse.

Politiet undersøger, om der ligger noget kriminelt bag.

Torsdag klokken 21.49 modtog politiet en anmeldelse om, at der var brand i et hus på Gavlhusvej 21 i Taaderup. Der er tale om en enkeltstående villa.

Natten til fredag har både politi og brandfolk været på adressen til brandslukning og bevogtning. Det er tidligere meldt ud, at politiet betegner det udbrændte hus som et gerningssted.

- Vi fortsætter vores tekniske undersøgelser og afhøringer, og jeg forventer, at dette arbejde vil vare resten af dagen. På nuværende tidspunkt har vi ikke yderligere oplysninger, siger politiinspektør Kim Kliver i pressemeddelelsen.

Den afdøde person er ikke endeligt identificeret, og politiinspektøren afviser derfor at oplyse nærmere om den pågældende.

Politiet har de seneste måneder undersøgt to andre brande i huse i politikredsen, hvor to mænd er fundet indebrændt. Der er tale om en brand i Ruds Vedby 21. april og i Vemmelev 16. juni.

Der er tale om to drab. En mand erkendte i juni under et grundlovsforhør, at han havde slået beboerne i husene ihjel. Ved det ene drab skulle en anden mand have deltaget, men han har ved grundlovsforhøret nægtet sig skyldig.

De to drab og husbrande er af politiet blevet koblet sammen med et drab i Gundestrup ved Grevinge 14. februar, hvor en mand blev fundet død i et udbrændt hus. Ingen personer er sigtet for denne forbrydelse.

Det er ikke oplyst, om den afdøde person i det udbrændte hus i Taaderup har forbindelse til de andre sager.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse ved politiet.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce