Annonce
Børkop

Personbil lækkede diesel helt fra Skærup og rundt i Børkop

Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce

Børkop: En personbil med et utæt dieselsystem formåede mandag formiddag at lække diesel hele vejen fra Skærup til Børkop og rundt i bymidten og flere parkeringspladser her.

Indsatsleder ved TrekantBrand i Vejle, Henrik Due, fortæller, at der kom tre anmeldelser på forureningen.

- Man kunne også se den der blå film overalt, og flere havde også trukket det med på fødderne ind i butikkerne ude fra parkeringspladsen, fortæller indsatslederen.

TrekantBrand bestilte en vejrenser til at komme og rense de dieselindsmurte områder med varmt vand.

Indsatleder Henrik Due fortæller, at det er skadevolders forsikring, der kommer til at stå for udgifterne i forbindelse med oprydningen.

Arbejdet med forureningen i og omkring Børkop skete nogenlunde samtidig med anmeldelsen om grønt vand i en sø nær Lehmannsvej i Bredballe.

Her var der tale om vand farvet med sporingsstof fra fjernvarmesystemet.

- Det kunne vi ikke gøre noget ved. Det forsvinder stille og roligt af sig selv, fortæller indsatslederen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Million-rokade ryster Vejles skoler:  Nogle skoler scorer kassen - specialeleverne er de store tabere

Billund For abonnenter

Hun røg ud af byrådet: Ruth vil stadig sidde for bordenden

Annonce