Annonce
Vejle Boldklub

Peter Sørensen og VB videre: To mål var for få, det var for dårligt, men det var nok

Allan Sousa scorede det ene af VB's to mål i pokalkampen mod Vordingborg. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Denis Kolinger og Allan Sousa scorede målene, da Vejle Boldklub spillede sig videre i pokalturneringen med en alt for lille sejr over Vordingborg.

Vordingborg: Vejle Boldklub er videre i pokalturneringen, og VB kom hjem fra Vordingborg uden skader.

Det er to af de mest positive elementer, efter VB tirsdag aften bookede plads i pokalturneringens 3. runde. Det skete med en 2-0-sejr over Vordingborg, der hører hjemme i sjællandsserien. Det er fem rækker under Superligaen, og en sejr på to mål er afgjort i underkanten af det godkendte.

- Sandheden er, at jeg gerne havde se os score nogle flere mål, sagde VB-træner Peter Sørensen efter kampen.

Annonce

VB kontrollerede opgøret fra første til sidste dommerfløjt og skabte en del store muligheder, som til Peter Sørensens ærgrelse blev misbrugt.

- Vi får ikke så mange store chancer i Superligaen, og derfor skal vi være bedre i vores afslutningsspil, sagde han.

Ingen arbejde til Sten Grytebust

VB stordominerede kampens første 20-25 minutter, og hjemmeholdet nåede dårligt op på VB’s banehalvdel, inden Denis Kolinger cirka midtvejs i første halvleg bragte VB foran med 1-0.

Siden kom hjemmeholdet lidt bedre med, uden det dog i løbet af samtlige 90 minutter skabte noget, der virkede farligt foran den debuterende Sten Grytebust i VB-målet.

Grytebust var den ene af tre debutanter, VB sendte på banen i Vordingborg. De to øvrige var angriberne Andrés Ponce og Luka Djordjevic, som spillede en halvleg hver.

Begge havde mulighed for en debutscoring, men de virkede en smule rustne efter en længere periode uden kampe. Af de to slap Djordjevic bedst fra det, da han i løbet af anden halvleg et par gange diskede op med udmærkede aktioner.

Om de så er med på søndag, når VB ude møder AGF, ligner et åbent spørgsmål.

- De er begge spil, sagde Peter Sørensen.

Det samme gælder Sten Grytebust, der i Vordingborg havde russeren Aleksey Chernov som backup, da Alexander Brust småskadet blev hjemme i Vejle.

- I mine tidligere klubber brugte jeg sjældent, at vi havde en førstemålmand og en reservemålmand. Der er konkurrence, og det har vi også i Vejle, efter Grytebust er kommet, sagde Peter Sørensen.

Annonce

VB lukkede med tidligt mål

Efter pauseføring på 1-0 lukkede VB kampen i anden halvlegs første minutter. Momenter efter Arbnor Mucolli misbrugte alene med Vordingborg-målmanden, blev der begået straffespark mod samme VB-spiller, og det omsatte Allan Sousa sikkert.

Kampens resterende 43-44 minutter kørte VB hjem på cruisekontrol foran de cirka 800 tilskuere i Vordingborg.

- I forhold til antallet af chancer var der den forskel, der bør være på de to hold, men to mål var for få, det var for dårligt, men det var nok, sagde Peter Sørensen.

Men det var nok til at VB spillede sig videre til 3. runde, og dér venter en udekamp Vanløse fra 3. division. Kampen er endnu ikke programsat. Som udgangspunkt spilles kampene i 3. runde i dagene fra 21. til 23. september.

Vordingborg-VB 0-2 (0-1)

Pokalturneringen, 2. runde

Mål: 0-1 Denis Kolinger (24.), 0-2 Allan Sousa, str. (47.).

VB (4-4-1-1): Sten Grytebust – Tobias Mølgaard (Kevin Custovic, 46.), Denis Kolinger, Jerome Opoku Viljormur Davidsen – Allan Sousa (Brandon Perrick, 82.), Hans Høllsberg, Mouhamadou Drammeh (Lundrim Hetemi, 85.), Arbnor Mucolli (Kevin Yamga, 65.) – Lukas Engel – Andrés Ponce (Luka Djordjevic, 46.).

Annonce
Billund For abonnenter

56-årige Mona drøner rundt i byen på el-scooter: Nu samler hun ind til afghanske flygtninge i Jelling

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE

Mistænkelig lugt lukker kirke: 'Det er et utroligt ubehageligt rum at være i, og man kan smage et eller andet'

Navne For abonnenter

- Jeg har oplevet at blive slået ned bagfra, fordi jeg ser ud, som jeg gør: Mød Ravn i serien 'Mennesker'

Hedensted

Mysterium om cykelbjerg opklaret: Derfor lå stor bunke cykler i skovkanten ved rasteplads

VEJLE

Munkebjerg er ramt af flokvandring: Tvunget til at smække døren i for flere spisende gæster

VEJLE

Lyt: Det var ikke en drengedrøm, men det blev pludselig hans levevej - Daniel McBurnie tilegner Lysts Michelin-stjerne til én særlig person

Navne For abonnenter

Dorthe mistede sin 17-årige 'Fredemus', da han blev ramt af to biler og døde på stedet: Han vil altid have en særlig plads i mit hjerte

Vejle Boldklub For abonnenter

VB møder Viborg: Derfor er det kampen, VB skal vinde og slet ikke tåler at tabe

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejle

Husk det nu: Lørdag og søndag aften og nat er Fredericiavej spærret - lastbiler dirigeres helt udenom

Kultur

Se video med ældgammel elbil: 108 år gammel elbil havde vanvittig rækkevidde

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

Alarm 112 For abonnenter

Kvinde dømt for vanrøgt af 25 heste: Dyrene var indsmurt i gødning og havde øjnene fulde af udflåd

Vejle

De ældres formand går af efter valgballade: 'Det er noget skrammelværk, og jeg er rigtig ked af, at det har udviklet sig på den måde'

Annonce