Annonce
Vejle Boldklub

Peter Sørensen om nedsablingen i Odense: Jeg har ikke været med til noget lignende før

Peter Sørensen havde svært ved at finde en grimasse, der kunne passe i kampen mod OB. Denne er meget sigende for, hvad der skete i kampen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Peter Sørensen var dybt skuffet men også nøgtern efter nederlaget til OB fredag aften.

Odense: Hvad siger man lige, når man som cheftræner har beskuet et 6-0-nederlag fra sidelinjen? Peter Sørensen var selvsagt en ærgerlig mand efter det grumme nederlag til OB, men han var også fattet.

- Hvorfor kom vi så forfærdeligt dårligt i gang? For allerede efter syv minutter var det jo tæt på at være game over. Når man kommer så galt af sted, handler det om at få sig standret i en fart, sagde han.

Han har været træner i mange år, men har aldrig oplevet noget som det, han så i de indledende otte minutter af fredagens opgør.

Annonce

- Spillerne var rystet efter den start. Jeg har ikke været med til noget lignende før. Det er selvfølgelig ekstremt hårdt at være delagtig i, for det var det, spillerne var. Vi andre var vidne til det, og det var slemt at stå og være ansvarlig for, men spillerne var delagtige i det, sagde Peter Sørensen.

Jeg fattede mig i korthed.

Peter Sørensen om, hvad han sagde til spillerne efter kampen

Han fandt et lyspunkt, og det var at spillerne fik sig stillet an og spillede nogenlunde i den første halve time af anden halvleg.

- I pausen talte jeg om, at vi skulle bevare æren og stoltheden. Og det evnede de faktisk, sagde cheftræneren.

Det lignede passivitet

Peter Sørensen havde i ugen op til kampen talt om, at han aldrig regnede med at se så store fejl, som VB leverede mod Silkeborg. Efter otte minutter var der sket noget tilsvarende.

- Jeg har ikke haft lejlighed til at se målene ordentligt igennem, men på de 60 meters afstand jeg stod på, virkede vi for passive. De spillede sig for let igennem, og vi fik ikke sparket væk eller tacklet ordentligt, og vi var ikke tæt nok på dem, sagde han og fortsatte:

- Mod Silkeborg var der mere tale om fejl som man sjældent ser. I dag kommer målene lidt på en anden måde, fordi vi bliver udspillet, og det kan jeg ikke forklare allerede nu.

Annonce

Ikke noget tryllestøv

Det helt store spørgsmål er, hvordan han får rejst holdet efter kampen i Odense.

- Der eksisterer ikke tryllestøv. Vi er nødt til at se trolden i øjnene og sige: Det her er langt fra godt nok. Vi skal have analyseret på målene men også på det, der sker op til de endelige situationer. Der er ikke andet at gøre end at tale om det, og arbejde for sagen, sagde Peter Sørensen.

Han tror naturligvis stadig på, at VB kan overleve.

- Jeg tror, det bliver bedre end det her, og jeg tror, vi får point nok. Men vi er også nødt til at erkende, at i øjeblikket er både tabellen og de seneste kampe desværre i sync, og det skal vi have korrigeret, sagde han.

- Det er min opgave, og den lover jeg, at jeg skal  skal arbejde på alle mine vågne timer.

Peter Sørensen har nu stået i spidsen for VB i fem kampe - det er blevet til et point, ganske som det skete for Carit Falch før dennes fyring.

- Jeg føler, jeg har opbakning. Men jeg forstår samtidig godt, hvis nogen er skuffede over, at vi ikke har fået flere point, end vi har, sagde han.

Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: Stor VB-fremgang, men den rakte ikke i Brøndby - kun én faldt igennem, og det skyldtes et rødt kort

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE

Jonas gik op og ned ad Kiddesvej fra klokken 9 til 21: Så mange ture og kilometer nåede han

Billund For abonnenter

Patrick er én af dem, der ikke passer ind i en kasse: Han flyder mellem det feminine og maskuline - og stiller nu op til kommunalvalget for Venstre

Erhverv

Tak for indsatsen: Jysk-ansatte bliver belønnet med million-bonus

Debat For abonnenter

I Flindts Fodspor: Jeg ved, hvem der bestemt ikke får min stemme ved valget

Vejle

De får revet tøjet i stykker, holdt hovedet under vand og bliver puttet i en ligpose: - Mange har opdaget, at det er skræmmende i halloweenhovedstaden Vejle

Erhverv For abonnenter

Grillkyllinger og citronmåner er altid et hit: Se hele listen med Vejle-virksomheder, der er blandt de 1000 største i Danmark

Vejle Boldklub For abonnenter

Trods nyt nederlag: Derfor ligner VB nu igen et rigtigt fodboldhold

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejle

Se video: Ung landmand giver unge sygeplejersker anatomi-undervisning: 'Man lærer meget ved at holde et hjerte i hånden'

Rejser For abonnenter

Rejsekunde ville ikke betale et restbeløb for 'corona-dødsdømt' krydstogt: Det endte med at blive en dyr beslutning

VEJLE

De graver på Posthusgrunden - og ups: Så var 12.000 husstande i Vejle uden vand, og Trefors hjemmeside gik ned

Hedensted For abonnenter

Brokhovedet, der har en holdning til det hele: Uretfærdigheden over for den lille mand skubbede Jan ind i politik

Vejle For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Vejle Kommune: Hus på Strandvejen solgt for 4,2 mio.

Annonce