Annonce
Erhverv

Reklamefotograf rykker ind i Gormsgade: - Jeg vil gerne åbne lokalet op for hele byen

Pia Enghild glæder sig over lysindfaldet i det nye fotostudie i Gormsgade, som fra næste uge bliver hendes arbejdsplads. Foto: Mette Mørk
Reklamefotograf Pia Enghild flytter sit firma ind i Gormsgade 17 ved Jellingmonumenterne. Men lokalet skal ikke bare benyttes til hendes eget erhverv – det skal åbnes op for hele byen.

Jelling: Pia Enghild har forelsket sig i Jelling, efter hun flyttede til byen for tre år siden.

- Jeg blev meget overrasket over den positive stemning og ånd, der er i byen. Der er masser af liv, og mange, gode tilbud og aktiviteter taget i betragtning af byens størrelse, fortæller Pia Enghild, der har to drenge på 12 og 14 år.

Derfor var hun også særligt interesseret i butikslokalet i Gormsgade 17, da det blev ledigt for et år siden, efter at Botanik by Rebekka flyttede hen på hjørnet af vejen. Her så hun gode muligheder i at benytte lokalet som arbejdsplads for hendes firma, som de seneste 10 år har haft adresse i Vejle.

- Men jeg var for sent ude. Verner Pedersen (ejer af ejendommen, red.) var allerede i dialog med et andet firma, fortæller hun.

Den dialog endte dog ikke ud i en lejekontrakt, så i december blev Pia Enghild pludselig ringet op af Verner Pedersen, der i øvrigt også har en stor interesse for fotografi.

- Lige omkring jul blev vi enige, og siden da er der lavet flere ting om i lokalet. Der er blandt andet væltet vægge, fjernet butiksdiske og blevet malet, siger hun.

Derudover er der etableret et lille køkken i baglokalet.

- Jeg går meget op i madfotografi og laver blandt andet madfotos for Arla og Danpo, så det er selvfølgelig vigtigt med et køkken til at lave maden, siger Pia Enghild, der samarbejder med en såkaldt foodstylist, når hun fotograferer mad.

Jeg vil gerne åbne lokalet op for hele byen. Med sådan en lokation vil det være kedeligt, hvis det ikke bliver taget mere i brug.

Pia Enghild, reklamefotograf

Tjener ikke på turister

Som reklamefotograf er 51-årige Pia Enghild ofte ude af huset. Derfor håber hun, at lokalet kan benyttes til andet end hendes egen virksomhed.

- Jeg vil gerne åbne lokalet op for hele byen. Med sådan en lokation vil det være kedeligt, hvis det ikke bliver taget mere i brug, mener hun.

Indtil videre har hun lavet en aftale med instruktør Anne Nyeng, der vil undervise i Mindful Hatha Yoga hver torsdag fra klokken 17.30 til 19.

- Lokalet kan for eksempel bruges til at afholde møder eller kurser, men jeg er også åben over for andre idéer, siger Pia Enghild.

En anden detalje ved placeringen er, at der årligt kommer over 220.000 personer gående forbi lokalet, da det ligger lige over for monumentområdet.

- Det er skønt med alle turisterne, men det bliver ikke dem, jeg skal tjene mine penge på. Jeg vil gerne se tiden an, før jeg ved, om jeg kan få gavn af turisterne – og omvendt. Måske jeg kan lave sæsonbetonede tiltag som eksempelvis vikingeportrætter under det årlige vikingemarked, lyder det fra Pia Enghild.

Hun holder åbningsreception for alle interesserede på den nye adresse torsdag 5. marts klokken 16 til 18.

Pia Enghild har omkring 20 års erfaring som selvstændig reklamefotograf. Foto: Mette Mørk
Annonce
Vejle For abonnenter

79-årige Nancy faldt og fik ikke hjælp i 40 minutter, men plejehjemsleder afviser, at der blev begået fejl: 'Vikaren havde travlt med at smøre mad - hun gjorde ikke noget forkert'

Danmark

Fredagens coronatal: Færre smittede - flere indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Manglende tider, trælse køreture og lange køer gør det nærmest umuligt at blive testet: 'Hvis ikke man er syg, inden man kommer ind, så bliver man det af at stå i kø udenfor i så lang tid'

Erhverv For abonnenter

Familieejet virksomhed præsterer stort millionoverskud: - Vi forbereder os på endnu en travl periode

Alarm 112

Aggressiv bilist blev stiktosset på parkeringsvagt: Kastede med madvarer og skældsord

Erhverv

Rørte virksomhedsejere modtog pris: - Vi er så heldige at have vind i alle sejl i øjeblikket

Heunicke havde håndskrevne noter fra nøglemøde med i Minkkommission

Hedensted For abonnenter

Posen er rystet voldsomt i fordeling af poster i det nye byråd: Kun én beholder sin formandspost

VEJLE

Øv-øv for 400-500 kommunalt ansatte: Årets julefrokost er aflyst

Alarm 112

Eksplosioner og gift i landsbyhave: Kendt ægtepar ramt af groft hærværk gentagne gange

Støtteparti indkalder statsminister til hasteforespørgsel: Sundhedsvæsen har brug for redningspakke

Vejle

Borgerne i Sandvad er skuffede: Det er ikke godt nok Mattias Tesfaye

SYNSPUNKT For abonnenter

Efter det bitre opgør mellem de gamle venner i Vejle Byråd: 'Skulle jeg pege på Martin, fordi vi var venner? Den slags kammerateri hører fortiden til'

Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Selvfølgelig er en statue af den største danske spiller nogensinde en god ide

Annonce