x
Annonce
Læserbrev

Pia Kjærsgaard efter Juelsminde-sag: Det er tydeligt, at Danmark har brug for dyrepolitiet

Dyrepolitiet skal naturligvis tage sig af de disse hoardersager, men også følge op på tidligere dyreværnssager, så vi sikrer os, at de anmeldte ejere ikke anskaffer sig en masse nye dyr, som de ikke kan passe.

Læserbrev: I denne uge kunne Dyrenes Beskyttelse berette om en forfærdelig dyreværnssag med udsultede og døde hunde på en ejendom i Juelsminde.

Desværre er sagen ikke enestående, og derfor advarer Dyrenes Beskyttelse nu om såkaldte "hoardersager" med folk, der anskaffer sig flere dyr, end de kan tage sig af.

Hurtigt kan få dyr blive til mange, hvis en ejer får et "hovsa-kuld" på sine katte eller hunde, som ikke kan afsættes til nye hjem.

Har man ikke overskud og økonomi til at tage sig af et stort dyrehold, kan det nemt eskalere til en misrøgtssag med sygdom, udsultning og indavl.

Dansk Folkeparti fik sidste år etableret et landsdækkende dyrepoliti i samarbejde med den forrige regering. Dyrepolitiet skal naturligvis tage sig af de disse hoardersager, men også følge op på tidligere dyreværnssager, så vi sikrer os, at de anmeldte ejere ikke anskaffer sig en masse nye dyr, som de ikke kan passe.

Det er tydeligt, at Danmark har brug for dyrepolitiet. Derfor vil jeg bede ministeren redegøre for dyrepolitiets arbejde, så vi sikrer os, at det fortsat har de fornødne ressourcer til at løfte opgaven.

Pia Kjærsgaard. Arkivfoto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce