Annonce
Vejle

Pinsemorgen: Traditionsrig koncert ved Tirsbæk strand

Koncerten ved Tirsbæk strand er altid et tilløbsstykke, og folk kommer altid i god tid for at få en af de bedste pladser. Privatfoto

Vejle: Apollokoret og Modern Brass Quintet står traditionen tro bag pinsekoncerten i det fri på bålpladsen ved Tirsbæk strand pinsedags morgen søndag 20. maj klokken 8.

Koncerten indledes som altid med "Morgensang" fra Niels W. Gades Elverskud for kvintet og kor efterfulgt af Grundtvigs store pinsesalme " I al sin glans nu stråler solen", der synges som fællessang.

John Bøgelund Frederiksen er koncertens konferencier, og det er medlem af kulturudvalget, socialdemokraten Birgitte Vind, der byder velkommen.

Som sædvanlig er der salg af en lille skarp til morgenkaffen, men koncertens gæster skal selv have morgenkaffe, rundstykker, klapborde, stole, tæpper og eventuelt paraplyer med.

Apollokoret dirigeres af Maria Kruchov, og Tom Pedersen akkompagnerer.

Pinsemorgenkoncerten ved Tirsbæk er altid et tilløbsstykke, og folk kommer i god tid for at få en plads. Mange har traditioner i forbindelse med koncerten og følges med venner og familie for at dele oplevelsen. Koncerten strækker sig over to timer.

Modern Brass Quintet medvirker traditionen tro ved pinsekoncerten sammen med Apollokoret. Privatfoto
Pinsekoncerten indledes som altid med "Morgensang" fra Niels W. Gades Elverskud. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Live fra pressemøde: Alle test af Eriksen ser fine ud - har holdt videomøde med landsholdskollegerne

Sport

Vejle-boksere tror på medaljer

Vejle

Varm opbakning til udendørs musikfester: Bare gi' den gas, unge venner - alle de sure gamle må stikke hø i ørerne!

Sport

Faldt om i januar: Hjertestop har ramt flere unge fodboldspillere

Annonce