Annonce
Billund

Plads til 80 ved gudstjeneste i Grindsted

Grindsted Kirke er klar til at modtage kirkegængere igen. Arkivfoto

Grindsted: Det er igen blevet tilladt af holde gudstjenester i kirken. Dog må der højst deltage 80 kirkegængere pr. gang i Grindsted Kirke. Det samme antal gælder ved begravelser, bisættelser, dåbsgudstjenester, vielser og kirkelige velsignelser.

Inde i kirken skal man holde mindst en meters afstand til hinanden og sætte sig på de markerede siddepladser, forklarer præsten. På Kristi himmelfartsdag er der højmesse kl. 9.30 med en form for altergang, der minimerer smitterisikoen mest muligt. Kl. 13.30 samme dag holdes endnu en gudstjeneste, denne gang uden altergang, men med dåb.

- Dem, der endnu er mest trygge ved at blive hjemme, er der også tænkt på. Torsdag kl. 9.30 bliver der offentliggjort en videoandagt på kirkens hjemmeside og Facebookside, hvor jeg læser nogle af dagens tekster, holder min prædiken, beder fadervor og lyser velsignelsen, forklarer sognepræst Egil Hvid-Olsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce