x
Annonce
Debat

Platformsøkonomi. Er det tid til en yngre model end den danske?

Septemberforliget i 1899 blev begyndelsen til enden for de mange hundrede års historie, hvor arbejdslivet for det store flertals vedkommende var bestemt af tradition, vaner og den stærkes ret.

Det var den 27. april 1899. Aalborgs snedkersvende var forsamlet til møde, og stemningen var alvorlig. Svendene havde ikke haft en høvl i hånden i over tre uger. Det skyldtes den overenskomst, som Snedkerforbundet havde forhandlet med arbejdsgiverne, og som betød lavere lønninger i Jylland end på Sjælland. Det ville snedkerne i Aalborg og seks andre jyske byer ikke finde sig i, og derfor strejkede de. På mødet var repræsentanter for Snedkerforbundet mødt op for at tale nordjyderne til fornuft. Det var forgæves. Da der skulle stemmes, blev det til et nyt nej.

Overenskomster var et relativt nyt fænomen i Danmark. Men fagbevægelsen var i vækst. I 1898 havde man dannet den første landsorganisation, og presset mod arbejdsgiverne voksede. Nu mente arbejdsgiverne, det var tid til at trække en streg i sandet og erklærede lockout af 30.000 arbejdere inden for forskellige fag i hele landet. De jyske snedkeres stædighed blev den gnist, der antændte en af de største og vigtigste arbejdskonflikter i Danmarkshistorien.

Den 107 dage lange lockout kom til at ryste Danmark og give genlyd internationalt. Lockouten sluttede med et forlig, som fik navn efter den måned, hvor det blev indgået: Septemberforliget. Arbejdsgiverne ville godt være med til at forhandle om løn og arbejdsvilkår. Til gengæld forlangte de, at fagforeningerne skulle garantere ro på arbejdspladserne. De ønskede også, at forhandlingerne skulle foregå på så centralt et niveau som muligt.

Det fik de gennemført. Ikke med Septemberforliget alene, men i lige så høj grad med det system det lagde grunden til: Arbejdsretten, Forligsinstitution og en tradition for at forhandle overenskomster for hele det private arbejdsmarked på en gang – sådan som det skal ske i foråret 2020. Til gengæld fik arbejderne garanti for, at de kunne organisere sig, vælge tillidsfolk og forhandle kollektivt om løn og arbejdsvilkår.

Septemberforliget i 1899 blev begyndelsen til enden for de mange hundrede års historie, hvor arbejdslivet for det store flertals vedkommende var bestemt af tradition, vaner og den stærkes ret. Og begyndelsen på en ny tid, hvor respekt, medbestemmelse og nedskrevne aftaler skulle blive idealet. Også rundt i Europa bredte sig en erkendelse af, at organiserede forhold på arbejdsmarkedet kunne være en fordel for arbejdere, arbejdsgivere og samfundet. Men ingen steder var man endnu så langt som i Danmark. Septemberforliget er formentlig verdens første nationale aftale mellem fagforeninger og arbejdsgivere.

100 år senere, i 1990’erne, fik systemet sit eget navn: den danske model. Og arbejdsmarkedets parter bakker stadig den danske model op. Historisk set er det kollektive aftalesystem en væsentlig grund til, at vi i Danmark har et arbejdsmarked, som i international sammenhæng fremstår stabilt og med få konflikter. Det har skabt umiddelbar tryghed for de ansatte og gavnet produktivitet og konkurrenceevne.

Men den danske model står over for udfordringer. En model baseret på aftaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere virker kun, hvis den omfatter en stor del af de ansatte. I de seneste 10-20 år har de overenskomstbærende fagforeninger oplevet et fald i medlemstal. Nogle vælger at stå helt uden for en fagforening, mens andre vælger alternative foreninger som Kristelig Fagforening eller Det Faglige Hus. Det væsentligste argument for at vælge en alternativ forening er det lavere kontingent. Til gengæld melder man sig som medlem af de alternative reelt ud af forhandlingerne om egne løn- og arbejdsforhold.

En anden udfordring kommer fra løsere ansættelsesformer. Det kan være som freelancer, gennem et vikarbureau eller ansættelse som formelt selvstændig. Det sidste er ofte tilfældet i platformsøkonomien, hvor man individuelt påtager sig at løse opgaver for et firma, typisk via en app. Transportfirmaet Uber og budtjenesten Wolt er eksempler på platformsvirksomheder. Uber måtte standse sin virksomhed i Danmark, men der er næppe tvivl om, at platformsøkonomien vil udfordre den danske model.

Den tredje udfordring er globaliseringen. Den danske model blev til i en tid, hvor nationalstaten var den naturlige ramme om arbejdsmarkedet. I dag flyder kapital, varer og arbejdskraft imidlertid over grænserne. Og mens det danske arbejdsmarked i høj grad reguleres gennem aftaler mellem parterne, sker det i det øvrige EU især gennem lovgivning. Når EU vedtager direktiver, som skal stille arbejdere og arbejdsgivere lige på tværs af grænser, sætter det både danske fagforeninger og arbejdsgivere i et dilemma. For selv hvis man kan støtte indholdet, bryder man sig principielt ikke om, at EU blander sig i dansk aftalestof.

Den danske model blev født ud af konflikt og skulle håndtere interessemodsætninger mellem lønarbejdere og arbejdsgivere. De modsætninger forsvinder ikke, selv om modellen gør. Tværtimod. Hvis al regulering ophørte, ville der ikke være andet end konfrontationen tilbage, og vi ville få et arbejdsmarked præget af spontane og uforudsigelige strejker og lockouter. Det kan intet samfund holde til.

Spørgsmålet er derfor ikke, om det danske arbejdsmarked også fremover skal reguleres. Det skal det. Spørgsmålet er blot hvordan.

100 danmarkshistorier

Februar måneds bog i serien 100 danmarkshistorier fra Aarhus Universitetsforlag udkommer i dag, og det er ”Septemberforliget” af Lars Kjølhede Christensen.

Historieprojektet er baseret på 100 bøger a 100 sider, skrevet af 100 historikere. Se mere på 100danmarkshistorier.dk

Som abonnent på en af Jysk Fynske Mediers aviser kan man tegne billigt abonnement her: https://jfm.bestilavis.dk/100/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Frøs Sparekasse fjerner ældre kunders mulighed for at overføre penge via netbank

Annonce