Annonce
112

Plejehjemsbeboer svært forbrændt lørdag morgen - fløjet til Rigshospitalet

Plejehjemsbeboeren blev fløjet fra Riis til København. Arkivfoto: Michael Bager/Scanpix

Riis: En beboer på Riis Friplejehjem mellem Give og Givskud blev lørdag morgen kort før klokken 7 fløjet med helikopter til Rigshospitalets Brandsårsafdeling.

Vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi beskrev lørdag den 61-årige mands tilstand som kritisk, da omkring 35 procent af mandens overkrop er forbrændt.

Episoden opstod, da beboeren lørdag morgen ville ryge en cigaret. Det har han lov til, men normalt ifører personalet den 61-årige et beskyttelsesforklæde af læder, inden han tænder sin cigaret.

Lørdag havde manden dog selv valgt at tænde sin cigaret uden at informere personalet.

Da personalet kom ind på stuen, var der gået ild i beboerens tøj, og der blev straks slået alarm, hvorefter helikopteren blev tilkaldt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce