x
Annonce
Danmark

Lyt med: Sport i Danmark - To år som fuldtids-atlet kan kulminere med en OL-medalje

BMX-køreren Simone Tetsche Christensen bliver med stor sandsynlighed en af de danske deltagere ved OL i Tokyo. I næsten to år har hun udelukkende fokuseret på sin sport, og det er bestemt ikke urealistisk, at arbejdet kulminerer med en OL-medalje.

Den 26-årige BMX-kører Simone Tetsche Christensen har i en længere årrække været i den absolutte verdenselite i sin sport.

Hun har vundet guld ved European Games, har masser af medaljer fra EM og VM og har kontinuerligt været med i toppen af World Cuppen.

Hun var også med ved OL i Rio i 2016, hvor hun dog styrtede i semifinalen.

Siden dengang er der dog sket meget. Hun har blandt andet i to år boet i udlandet for udelukkende at leve af at køre BMX. Det øgede fokus har fået hende til at køre stærkere end nogensinde, men konkurrencen er benhård i verdenstoppen.

Hun ligger dog lunt i svinget i forhold til at komme med til OL i Tokyo til sommer, hvor drømmen er, at mange års hårdt arbejde skal kulminere med en medalje.

I denne podcast kan du høre om livet som professionel BMX-kører, om kampen om at komme til OL - og om drømmene for sommerens olympiade.

Vært er: Danni Kristensen

Lyt med ovenfor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce