Annonce
Alarm 112

Politi søger sortklædte mænd på scooter efter skud i Aarhus

Østjyllands Politi bekræfter, at der onsdag eftermiddag blev affyret skud i det centrale Aarhus.

Politiet er i gang med at efterforske en skudepisode i det centrale Aarhus.

Det bekræftede vagtchef Per Bennekov ved Østjyllands Politi natten til torsdag.

Episoden fandt sted i krydset mellem Vestre Ringgade og Silkeborgvej onsdag eftermiddag omkring klokken 16.30.

Her fik politiet flere anmeldelser om, at der var afgivet skud, hvorefter politipatruljer mødte talstærkt op og afspærrede stedet.

Per Bennekov oplyser torsdag morgen, at skuddene blev affyret af to sortklædte mænd, der sammen kørte på en scooter.

De forlod efterfølgende stedet i vestlig retning.

Efterforskere fandt efter hændelsen flere patronhylstre nær krydset.

- Vi hører meget gerne fra vidner, der måtte have set eller hørt noget, siger vagtchefen torsdag morgen.

Østjyllands Politi oplyser, at ingen umiddelbart er kommet til skade under skyderiet.

Politiet kan endnu ikke sige noget om, hvad baggrunden er for skyderiet. Der er heller ingen meldinger om anholdte indtil videre.

Østjyllands Politi kan kontaktes på telefonnummer 1-1-4.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Sherif Haps er egentlig bare en glad mand fra Grindsted: Nu er hans videoer blevet vist 13 millioner gange på YouTube

Debat

Jeg havde ellers glædet mig!

Erhverv For abonnenter

NPV satser på byggestart inden nytår: Posthusgrunden skal bebygges fra 'den billige ende'

Kultur

Jelling har en plan: Når du ikke må komme på festival - kommer festivalen hjem til dig

Annonce