Annonce
Alarm 112

Politi talstærkt til stede ved landejendom - kan fortsat ikke melde noget ud

Politiet har afspærret indkørslen til landejendommen på Grønlandsvej lidt udenfor Vejles sydlige del. Foto: Flemming Larsen
Seks patruljevogne inklusiv hundepatrulje holder ved afspærret landejendom på Grønlandsvej. Ifølge vagtchefen undersøger politiet en hændelse.

Vejle: Politiet er mødt talstærkt op ved en landejendom på Grønlandsvej lidt udenfor Vejle.

Indkørslen til ejendommen er afspærret og politiets indsatslederbil, teknikere, en hundevogn og flere patruljevogne er ankommet til stedet.

Sydøstjyllands Politi er dog sparsomme med at give oplysninger om, hvad der sker på stedet.

Annonce

- Jeg kan bekræfte, at vi er til stede, og at vi undersøger en hændelse, der er sket derude. Mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, fortæller vagtchef Lars Grønlund.

Valgte at spærre vejen

Politiet valgte indledningsvis at afspærre Grønlandsvej og dirigerede trafikken udenom stedet, og cirka en time senere blev den del af afspærringen ophævet.

Klokken 19.30 er vagtchefen stadig kortfattet og bekræfter, at der fortsat arbejdes på ejendommen.

- Vi er stadig i gang med at arbejde på stedet, hvor vi er ved at undersøge en politiforretning, siger Lars Grønlund.

Annonce

Ingen er anholdt

Han ønsker ikke at uddybe, hvad der ligger i formuleringen, men afviser, at der er nogen anholdte i sagen.

Klokken 20 er der fortsat aktivitet på ejendommen, hvor politiets teknikere i de blå, såkaldte DNA-dragter er i gang med at foretage forskellige undersøgelser.

Vagtchefen ønsker fortsat ikke at forklare, hvad der er sket, men han afviser klart, at sagen har tråde til den såkaldte Nørretorv-sag fra Horsens. Her sidder tre unge vejlensere varetægtsfængslet efter et overfald tirsdag mod en 20-årig mand fra Horsens.

Manden er siden erklæret klinisk død, og politiet efterlyser en fjerde vejlenser, som endnu ikke er fundet.

Klokken 22 er politiets teknikere fortsat igang med undersøgelser på gården, men det er endnu for tidligt at melde noget ud til offentligheden, lyder det fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet har afspærret indkørslen til landejendommen på Grønlandsvej lidt udenfor Vejles sydlige ende. Foto: Flemming Larsen
Foto: Local Eyes
En af politiets patruljebiler forlader ejendommen. Foto: Flemming Larsen
Foto: Local Eyes
Foto: Local Eyes


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Stadsarkitekten afviser kritikken af vandkunsten ved Vejle Rådhus: 'Det fungerer både til hverdag og fest'

Annonce