Annonce
Alarm 112

Politi uddelte klip og bøder: Bilister snakkede i mobil, kørte uden sele og kørekort

Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Vejle: I politiets kontroller og rutinemæssige standsninger snuppede betjentene torsdag fire bilister i Vejle Kommune, som talte i mobil, to bilister uden sele og to uden kørekort.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Sydøstjyllands Politi har i denne uge haft øget fokus på opmærksomhed i trafikken. Igen havde enkelte bilister svært ved at lade mobilen ligge i lommen.

I Bredsten klokken 11 fik en bilist en klip i kørekortet for at tale i mobiltelefon. Også klokken 11 modtog en mobiltalende mandlig bilist fra Ryomgård et klip i kørekortet på Vandelvej i Vandel.

Klokken 11.16 var politiet på Fredericiavej i Vejle, og her standsede betjente en mand fra Haderslev - også han fik klip for at tale i mobiltelefon under sin kørsel.

Omkring klokken 14 på Horsensvej anvendte en kvinde fra Odense sin mobiltelefon, imens hun kørte bil. Det fik hun også en bøde og et klip i kørekortet for.

Klokken 15.30 ved Damhaven i Vejle måtte en 59-årig mand fra Hedensted holde ind til siden for en patrulje. Han kørte bil uden sikkerhedssele og fik en bøde på 1500 kroner. En mand fra Skive kørte ved Give torsdag klokken 13, og han fik også en bøde af politiet for at køre uden sele.

I rutinemæssig standsninger standsede politiet torsdag aften en 24-årige mand fra Vejle på Tykhøjetvej ved Give. Han havde ikke noget kørekort og blev derfor sigtet. Samme aften sigtede politiet en 31-årig mand fra Vejle for at køre uden kørekort på Grejsdalsvej ved Fløjstrup.

Klip og bøde

Straffen for at bruge håndholdt mobiltelefon og andet kommunikationsudstyr under kørslen er:

  • I bil, lastbil, bus, stor knallert, motorcykel med videre: 1 klip i kørekortet og en bøde på 1500 kr. Dertil kommer 500 kr. til Offerfonden.
  • Lille knallert: 1500 kr. i bøde.
  • På cykel: 1000 kr. i bøde.
  • På el-løbehjul og andre små motoriserede køretøjer: 1000 kr.i bøde.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Undrer du dig også: Gågade genåbner med ensretning - men mærker er forsvundet

Billund For abonnenter

Leder i Eventyrhuset: Vi fik besked klokken 10.40. Klokken 12 var institutionen tømt for børn

Kultur

Trods mulighed for genåbning: Givskud Zoo satser fortsat først på sæsonåbning om en måned

Vejle

33.000 indkaldt på én gang: Kronisk syge syddanskere kan få første vaccinestik i marts eller først i april

Vejle Boldklub For abonnenter

Sat på spidsen: Venter der VB en ny nedtur eller en ny superligasæson?

Annonce