Annonce
112

Tre uger efter 38-årig kvindes død: Politiet afhører flere vidner i Vesterlund

Der er fortsat ikke sket nogen opklaring i sagen om 38-årige Iben Salling Syriks død i dette sommerhus forud for den 9. december. Foto: Børge Larsen
Annonce

Vesterlund: Der er gået knap tre uger, siden den 38-årige Iben Salling Syrik blev fundet død i et sommerhus i Skovbrynet ved Vesterlund.

Siden har politiet foretaget flere efterforskningsmæssige tiltag for at komme nærmere en opklaring af, hvad der skete i sommerhuset forud for mandag formiddag 9. december, hvor kvinden blev fundet død under mistænkelige omstændigheder.

Det har indtil videre betydet, at der er skrevet knap 800 rapporter til sagen, og der bliver føjet yderligere rapporter til i dag, hvor politiet atter engang er til stede i Vesterlund.

- Vi arbejder videre med de forskellige efterforskningsskridt og er ude i området igen i dag for at tale med folk. Så hvis nogen ikke har snakket med politiet, må de gerne henvende sig, siger efterforskningsleder Carsten Thostrup.

Annonce

På efterskolen

Han uddyber, at politiet har foretaget afhøringer af eventuelle vidner siden efterforskningen blev indledt den 9. december.

- Men det tager længere tid at få fat i alle, blandt andet fordi der tale om er sommerhusområde, siger vicepolitiinspektør Carsten Thostrup.

Han fortæller videre, at politiet eksempelvis har været på Vesterlund Efterskole, som ligger i nærheden af området, hvor 38-årige Iben Salling Syrik blev fundet død af et familiemedlem.

- Vi har haft foretræde for alle skolens elever for at spørge, om de var i nærheden af stedet den aften og så noget.

Indtil videre er politiet dog ikke kommet nærmere en opklaring af sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Smittetrykket ligger stabilt i Vejle: Det ser værre ud på den anden side af kommunegrænsen

Annonce