Annonce
Alarm 112

Politiet bekræfter: 20-årigt voldsoffer er afgået ved døden

En 20-årig mand, der i sidste uge var udsat for et voldsomt overfald i Horsens, har været holdt kunstigt i live, men den livsforlængende behandling er mandag standset, og manden er død, oplyser politiet.

Horsens: Den 20-årige mand, der tirsdag 11. maj blev udsat for grov vold i Horsens, er mandag afgået ved døden.

Det bekræfter vagtchef Jeppe Thranum ved Sydøstjyllands Politi på baggrund af oplysninger fra Aarhus Universitetshospital, hvor den 20-årige har været holdt kunstigt i live siden overfaldet.

Mandag standsede lægerne den livsforlængende behandling, og den 20-årig er erklæret både hjerne- og hjertedød, oplyser vagtchefen.

Annonce

Den 20-årige blev overfaldet af flere mænd i Sølvgade tirsdag eftermiddag. Herefter blev han - i bevidstløs tilstand - smidt ind i bagagerummet på en BMW, der blev brugt til at flygte fra stedet. Bilen kørte galt på Nørretorv i Horsens, og flere mænd forsvandt fra stedet til fods.

Den 20-årige blev forsøgt genoplivet og overført til Aarhus Universitetshospital i Skejby, hvor han tirsdag aften blev erklæret klinisk død efter massive blødninger i hjernen.

Fire mænd fra Vejle i alderen 21-29 år er anholdt i sagen og sigtet for grov vold, bortførelse og for at have efterladt den 20-årige i hjælpeløs tilstand. De nægter sig  skyldige, men er alle varetægtsfængslet i fire uger efter at have været fremstillet for en dommer henholdsvis onsdag, torsdag og mandag.

Sydøstjyllands Politi har i en pressemeddelelse oplyst, at "efterforskningen peger på, at motivet til voldsepisoden omhandler et opgør i kriminelle kredse."

En 28-årig kvinde fra Vejle, som, politiet mener, har hjulpet de fire mænd, blev også anholdt og fremstillet i grundlovsforhør. Hun blev herefter løsladt, men er fortsat sigtet i sagen.

Overfaldet fandt sted i Sølvgade, og herefter kørte de formodede gerningsmænd mod Nørretorv, hvor bilen bragede ind i denne sten. De formodede gerningsmænd stak af til fods, og den 20-årige blev efterfølgende fundet bevidstløs bag i den forulykkede bil. Arkivfoto: Mille Thomsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Stadsarkitekten afviser kritikken af vandkunsten ved Vejle Rådhus: 'Det fungerer både til hverdag og fest'

Annonce