Annonce
Alarm 112

Klar besked i Nørretorv-sag: Lad være med at begå selvtægt

Den sorte BMW blev i tirsdags midtpunkt for efterforskningen i voldssagen på Nørretorv. Foto: Mads Dalegaard Foto: Mads Dalegaard
Hos politiet er man opmærksom på opslag på de sociale medier, som kobler en mand sammen med voldssagen fra Nørretorv i Horsens. Tre unge vejlensere er blevet varetægtsfængslet, mens en formodet fjerde gerningsmand er på fri fod.

Vejle/Horsens: I grupper på det sociale medie Facebook florerer der i disse dage opslag med billeder af en mand. I et af opslagene bliver der udlovet en dusør på 60.000 kroner til den eller dem, der fanger manden, som også nævnes ved navn.

Privatpersonerne bag opslagene mener efter sigende, at personen på billedet er den sidste gerningsmand i voldssagen fra Nørretorv i Horsens. Offeret, en 20-årig mand fra Horsens, blev tirsdag aften erklæret klinisk død.

Tre unge vejlensere er blevet varetægtsfængslet i sagen, mens en fjerde formodet gerningsmand er på fri fod.

Annonce

Hos Sydøstjyllands Politi tager man afstand fra opslagene på Facebook og opfordrer alle til at lade politiet om efterforskningen.


Vi efterforsker stadig sagen fra Nørretorv, så vi opfordrer alle til at lade politiet gøre deres arbejde. Det er vigtigt, at det ikke er gadens parlament, der dømmer nogen.

John Skjødt


- Vi er godt klar over, at der florerer nogle opslag på Facebook omkring sagen på Nørretorv. Vi tager stor afstand fra disse opslag, siger vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, John Skjødt.

Ifølge vagtchefen er det vigtigt, at der ikke bliver begået selvjustits.

- Vi efterforsker stadig sagen fra Nørretorv, så vi opfordrer alle til at lade politiet gøre deres arbejde. Det er vigtigt, at det ikke er gadens parlament, der dømmer nogen. Tingene skal foregå på den rigtige måde, siger John Skjødt.

Om politiet vil gøre noget ved opslagene, vil John Skjødt ikke komme ind på.

- Vi er som sagt godt klar over, at disse opslag findes. Mere kan jeg ikke sige til det, siger John Skjødt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Egtved

Lodsejere frygter Hærvejsmotorvejen: Men fundet af et fredet firben kan måske være en redning

Danmark For abonnenter

Statens planer om nye veje og jernbaner fanger tusindvis af borgere i usikkerhed: Helle har ventet på en afklaring i otte år

EM For abonnenter

Alle hold har været i kamp – vi kigger på fem højdepunkter og fem lavpunkter under EM indtil nu

Annonce