Annonce
Vejle

Politiet fik mange henvendelser om musik og larm

Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Vejle/Give: Fra fredag aften til lørdag morgen har Sydøstjyllands Politi modtaget over 30 henvendelser om musik til ulempe, fortæller vagtchef Hans Hoffensetz.

- Det er lidt usædvanligt, at der er så mange, men i alle tilfælde har man fået skruet ned, og der har ikke været brug for at gøre noget ekstra, fortæller vagtchefen.

Blandt andet var en patrulje ude på Ikær Skole i Give fredag aften klokken 19.42, hvor cirka syv unge mennesker var samlet for at fejre sidste skoledag. Det skete med musik og larm.

- Vi fik fat i en forælder, som valgte at tage de unge med hjem i sin egen have, hvor de kunne fortsætte fejringen, Så det var nogle gode forældre, der tog hånd om det, mener vagtchefen.

En patrulje kørte også til Byparken i Vejle klokken cirka 23.30, efter at være blevet gjort opmærksom på, at 30 til 40 personer var samlet omkring alkohol, fest og meget larm.

- Patruljen oplyste, at der var ro på stedet og ikke larm ud over det forventelige, fortæller Hans Hoffensetz.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce