Annonce
Alarm 112

Politiet finder kokain for en halv million

David Leth Williams/Ritzau Scanpix
Lørdag eftermiddag blev to mænd anholdt i Valby i forbindelse med et fund af kokain, oplyser en anklager.

To mænd blev lørdag anholdt i forbindelse med et kokainfund i Valby.

Det oplyser senioranklager Lasse Biehl.

Politiet fandt i den forbindelse to og et halvt kilo kokain, som ifølge anklageren har en stor værdi.

- På gadeplan har det en værdi af i hvert fald en halv million. Vi kender dog ikke renheden af det endnu, fortæller Lasse Biehl.

Den første mand blev anholdt omkring klokken 16, og den anden blev klokken 17.30.

De to mænd, der er 19 og 26 år gamle, er søndag eftermiddag blevet varetægtsfængslet til den 11. december.

Den ene erkender delvist sigtelsen, mens den anden nægter sig skyldig.

Hvordan politiet blev ledt på sporet af kokainen og de to mænd, vides ikke. Men anklageren fortæller, at der er tale om en relativ kort efterforskning.

Lasse Biehl fortæller, at det efter alt at dømme er politiets opfattelse, at de to mænd har forbindelse til bandemiljøet.

Begge mænd er beskyttet at navneforbud.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce