Annonce
Egtved

Politiet gik i aktion på bordel: To kvinder anholdt for at overtræde corona-reglerne

Et tip førte politiet til Egtved, hvor to kvinder drev bordelvirksomhed og ikke overholdt de gældende covid-19-retningslinjer. Arkivfoto: Ty Stange/Scanpix
Søndag aften blev to thailandske kvinder anholdt, efter at en borger havde kontaktet politiet med mistanke om, at covid-19-retningslinjerne blev overtrådt på en adresse i Egtved.
Annonce

Egtved: Siden 21. december har liberale erhverv som eksempelvis massører fået påbudt at skulle holde lukket for at mindske spredningen af covid-19.

Men disse retningslinjer blev ikke overholdt på en adresse i Søndergade i Egtved, hvor to thailandske kvinder på henholdsvis 42 og 34 år blev anholdt søndag aften.

- Der kom et tip om, at der blev drevet bordelvirksomhed derude, og at covid-19-retningslinjerne i den forbindelse blev overtrådt, fortæller vicepolitiinspektør Jens Lyng fra Efterforskningscenter Midt under Sydøstjyllands Politi.

Han uddyber, at covid-19-retningslinjerne blev overtrådt, fordi kvinderne arbejdede med "massage."

Annonce

Ingen tilladelse

Onsdag klokken 13 blev de to kvinder fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.


Der kom et tip om, at der blev drevet bordelvirksomhed derude, og at covid-19-retningslinjerne i den forbindelse blev overtrådt.

Jens Lyng, vicepolitiinspektør


Det viste sig nemlig også, at kvinderne arbejdede uden arbejdstilladelse i Danmark.

- De havde arbejdstilladelse i et andet EU-land, hvilket giver dem lov til at opholde sig i Danmark, men ikke at arbejde, fortæller Jens Lyng.

Kvinderne blev derfor varetægtsfængslet i henhold til udlændingeloven. Fængslingen sker, indtil de to kvinder kan udvises af Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Transportminister ser kun én mulig linjeføring for Hærvejsmotorvejen: - Men jeg er klar til at droppe alle seks

Vejle For abonnenter

Sofies forældre efter tiltalen om uagtsomt manddrab: Vi er lettede - men også skuffede

Vejle

Få overblikket over Sofie-sagen her: Fra dødsfaldet i sommeren 2019 til retssag

Annonce