Annonce
112

Travl weekend for politiet: Indbrud, forsøg på tyveri og kokain og hash fundet på 20-årige bilister

Politiet fangede lørdag aften både to, der sigtes for narkohandel, og to der forsøgte at bryde ind i en varebil.
Annonce

Vejle: Søndag fremstillede politiet fire gerningspersoner for retten. Det skete for lukkede døre i retten i Horsens. Der var tale om gerningsmænd, der var anholdt i to forskellige sager sidst på lørdagen.

Det skete efter en meget travl weekend for ordensmagten i Vejle, hvor det blev til fem anholdelser i tre forskellige sager.

Klokken 20.10 lørdag bemærkede en politipatrulje to personer, der kørte bil på Skyttehusvej i Vejle. Politiet forsøgte at få dem i tale, men kontaktønsket gik kun den ene vej. Den ene af personerne i bilen forsøgte at stikke af fra stedet og betjentene, men det lykkedes dem at få fat i ham.

Ved nærmere undersøgelse af de to personer finder politiet 50 gram kokain, hash og kontanter på personerne. De bliver varetægtsfængslet, og ved grundlovsforhøret blev de fængslet frem til den 23. august.

- Der er tale om to 20-årige knægte fra Vejle, oplyser vicepolitiinspektør Carsten Thostrup, der er leder af Efterforskningscenter Midt ved Sydøstjyllands Politi.

Annonce

Søgte skjul i buskads

Den anden sag med fremstilling af de anholdte drejer sig om forsøg på tyveri fra en varevogn, der var parkeret på Nørre Bygade i Grejs. En forbipasserende overraskede to personer i færd med at bryde ind i en Mercedes varevogn og politiet har noteret tidspunktet klokken 00.18 søndag for hændelsen.

Da de to gerningsmænd bliver råbt an, stikker de af og forsøger at gemme sig i noget buskads. Her finder politiet dem dog relativt hurtigt.

Der er tale om to litauiske mænd på 29 og 31 år. Ved fremstillingen i retten bliver de fængslet frem til 23. august.

Der fandt også en anholdelse sted i forbindelse med et indbrud i Damhavens Skole i Vejle. Den anholdte var en 17-årig dreng fra Fyn, som politiet sporede ved afhøring og efterforskning. Ud over indbruddet sigtes han også for fornærmelig tiltale mod betjentene, der anholdt ham.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

Annonce