Annonce
forside

Politiet måtte ud og tysse på støjende borgere

Arkivfoto
Annonce

Vejle: Det gennemgående tema for politipatruljerne i Vejle torsdag var "musik til ulempe."

Det er politisprog for, at der er borgere som larmer for meget i det offentlige rum, og derfor var patruljerne flere gange ude for at tysse på de støjende mennesker.

Torsdag klokken 01.20 blev der spillet højt musik fra en lejlighed på Koldingvej.

Klokken 16.40 var den gal ved Bølgen på Kajakøen. Her var der en del unge mennesker forsamlet, som også spillede høj musik.

- Klokken 22 var vi en tur forbi en lejlighed i Nørregade, hvor der blev spillet højt musik. De unge mennesker holdt fest og blev bedt om at dæmpe sig, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt i Vejle.

Klokken 23.04 var den igen gal ved Kajakøen. Da politiet kom frem, var de unge mennesker dog ved at forlade stedet.

Turen gik til Mariaparken natten til fredag klokken 00.17. Her var en større flok unge mennesker forsamlet. De var højlydte og hørte musik.

- De blev bedt om at dæmpe sig og skrue ned, og de forlod stedet kort efter, siger Mikkel Ross.

Endelig kørte en patrulje til boldbanerne ved Finlandsvej klokken 01.45. Her var forsamlet 10 til 15 yngre mennesker. De larmede med musikanlæg fra biler, boldspil og høje råb, og blev også bedt om at dæmpe sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce