Annonce
112

Politiet mistænker 20-årig for flere organiserede indbrud

Arkivfoto: Michael Bager

Vejle/Give: For en uge siden blev en 26-årig mand fra Give varetægtsfængslet på mistanken om, at han har begået flere indbrud i lokalområdet og omkring Herning.

Nu er den formodede medgerningsmand blevet anholdt. Der er tale om en 20-årig mand fra Vejle, som blev anholdt på sin bopæl ved Langelinie mandag klokken 12.34.

Det oplyser politikommissær Jens Lyng.

Politiet har en tese om, at den 20-årige sammen med den 26-årige mand fra Give har begået mindst fire indbrud og planlagt endnu flere.

Værdien af de koster, som mændene efter politiets overbevisning har stjålet, løber op i omkring 250.000 kroner.

Tirsdag klokken 11 ved Retten i Kolding blev den 20-årige fremstillet ved et grundlovsforhør, hvor han vedkendte sig sigtelserne imod ham.

Det oplyser politikommissær Jens Lyng.

Sammen med den medsigtede mand fra Give, er den 20-årige nu blevet varetægtsfængslet frem til 11. december.

Politiet går efter, at sagen enten skal bringes for retten herefter, eller at mændene skal have varetægtsfængslingen forlænget yderligere.

Ligesom grundlovsforhøret i sidste uge med den 26-årige, kom til at foregå for lukkede døre.

- Vi har noget mere efterforskning, vi gerne lige vil have løbet op, inden vi frigiver det hele, forklarer Jens Lyng.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Ny forretning: Et klip med gyldne fingre

Annonce