Annonce
112

Politiet ser med alvorlige øjne på brand i garage

Vidner så to unge mænd løbe fra stedet med benzindunke i hænderne. Foto: Google Streetview

Vejle: En automatisk brandalarm i en tilbygget garage ved Rosengårdens Plejecenter fik søndag eftermiddag klokken 15.52 TrekantBrand til at rykke ud til plejecentret, som ligger på Rosengårds Allé i Vejle.

I garagen fandt brandmændene et viskestykke, der var blevet overhældt med brandbar væske og antændt. Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jeppe Tranum.

Vidner kunne desuden oplyse, at de havde set to yngre mænd løbe fra stedet med benzindunke i hånden. Den ene bar en blå trøje og den anden en sort.

For at komme ind i garagen havde de formentlig brudt døren op med spark, vurderer politiet.

Branden nåede ikke at få fat i noget, så derfor kunne brandmændene nøjes med at koncentrere sig om at lufte ud, fortæller indsatsleder Kristian Müller.

Alligevel ser politiet på branden med alvorlige øjne.

- Fordi der bor mennesker døgnet rundt i bygningen lige ved siden af, så betragter vi sagen som forsøg på brandstiftelse ud fra den hårde paragraf 180, fordi der kunne have været fare for andres liv. Det har de to personer måske ikke været klar over, men det ændrer ikke på sagen, siger vagtchefen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Smæk for skillingerne: Bokselandskamp i Vejle

Annonce