Annonce
Alarm 112

Politiet troppede op til countryfesten på campingpladsen: 'Det er dybt latterligt, at der er en person, som gerne vil gøre livet surt for os'

Jelling Camping er endnu engang blevet politianmeldt efter et weekend-arrangement. Pladsens ejer, Peter Gosvig, ærgrer sig over situationen. Arkivfoto: Mette Mørk
Midt under et country-western-arrangement i weekenden blev Jelling Camping meldt til politiet, fordi en borger følte sig generet af støj. Arrangøren kalder det "spild af tid" for politiet.

Jelling: Der var liv og glade dage på Jelling Camping i weekenden.

Men for en af campingpladsens naboer var der dog lidt for god stemning. Derfor valgte naboen at klage til politiet over støjgener fra countryfesten.

Politiet kørte til campingpladsen for at undersøge sagen nærmere og for at tage en snak med Peter Gosvig, der ejer Jelling Camping.

Annonce

Ifølge ham gjorde politiet ikke noget yderligere og kørte igen kort efter.

- Jeg synes, det er fuldstændig spild af politiets tid, når folk klager over ingenting. Der foregik jo ikke noget ulovligt her, siger Peter Gosvig.

Det eneste, vi ønsker, er at gøre noget godt for byen og skabe en festlig weekend for alle, som måtte have lyst til at være med.

Peter Gosvig

Tilbage i maj blev campingpladsen også politianmeldt hele tre gange på én weekend, da der blev afviklet et musikarrangement i pinsen. Dengang gik anmeldelsen på, at Jelling Camping ikke overholdt de daværende coronarestriktioner.

Også dén episode var meningsløs, mener Peter Gosvig, da der ingen brud var på restriktionerne.

- Vi har altså styr på det hernede, og vi følger reglerne. Både når det gælder coronarestriktioner og regler for støjniveau. Vi gør alt, hvad vi kan for ikke at genere nogen, siger Peter Gosvig.

Stor opbakning på Facebook

Lørdag skrev Peter Gosvig et opslag i Facebook-gruppen "Det sker i Jelling", hvor han nævnte, at campingpladsen var blevet politianmeldt.

Han skrev også, at campingpladsen havde foretaget professionelle lydmålinger i området, som viste, at musikken ikke var højere end det tilladte.

- Jeg ville gerne fortælle, at vi endnu en gang var blevet politianmeldt, og det var vi selvfølgelig trætte og kede af, fordi anklagerne ikke havde noget på sig, forklarer Peter Gosvig.

Der var stor opbakning til Peter Gosvigs opslag på Facebook. Hele 237 personer synes godt om det, og opslaget har fået 76 kommentarer, hvor langt de fleste støtter campingpladsen. Et lille udpluk af kommentarerne kan ses her. Foto: Facebook

I kommentarsporet på Facebook-opslaget har mange borgere delt deres sympati med campingpladsen. En opbakning, som glæder Peter Gosvig meget.

- Vi har jo byens opbakning, og det betyder rigtig meget for os. Det eneste, vi ønsker, er at gøre noget godt for byen og skabe en festlig weekend for alle, som måtte have lyst til at være med. Vi ser gerne, at folk vender den om og tænker: "Ej, hvor er det fedt med liv i byen igen," siger han.

Annonce

Ondt i røven

Peter Gosvig har intet til overs for den person, som har meldt campingpladsen til politiet.

- Jeg synes, det er dybt latterligt, at der er en person, som gerne vil gøre livet surt for os. Det må være en, der har ondt i røven. Men jeg gider ikke bruge mere tid på det, og vi fortsætter med vores arrangementer i fremtiden. Vi har for eksempel samme country-western-arrangement til september næste år.

Om der er tale om en decideret hetz mod Jelling Camping, kan Peter Gosvig ikke svare på. Men han håber, at pladsen slipper for lignende anmeldelser i fremtiden.

- Vi kan ikke gøre mere ved det. Vi sørger for at overholde loven, og så håber vi på en fortsat stor opbakning fra byen, siger Peter Gosvig.

Annonce
Vejle For abonnenter

International kæmpe skal hjælpe NPV med at finde storinvestorer til byggeprojekt i Vejle

Danmark

Tirsdagens coronatal: 457 nye smittetilfælde - seks døde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Her kan du få alt det gode til din krop på én gang: Ny virksomhed giver dig klarhed og skønne sager - lige i hovedet

Erhverv For abonnenter

Så meget skar Vejle-slagter af prisen: Liebhaver-sommerhus i Skagen kostede oprindelig 50 millioner kroner

Sport

Hedensted fyrer cheftrænerteamet med øjeblikkelig virkning: Klublegende tager over, mens tidligere succestræner skal assistere ham

Erhverv For abonnenter

Byens gamle restaurant Peking Grill er blevet til My Look: Louise har øjnene rettet på nyt forretningskoncept

Vejle Boldklub

Godt nyt for VB: Kolinger spillede med reserveholdet og ligner en mand, som er klar til kamp

Vejle For abonnenter

Jeg må stå på risten og nyde duften: Vejles nye stjerne-restaurant er så fin, at den ikke skilter med sig selv

Alarm 112

Politiet efterlyser mand: Blev muligvis udsat for gaderøveri

Vejle

Omstridt centerleder 'fyret' fra Bifrost efter Sofies død: 'Det var svært at se, hvordan vi kunne genoprette tilliden'

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Vejle For abonnenter

Laura sex-slammer om sexisme: 'De tog mit navn og tilpassede det mit kønsorgan'

Vejle For abonnenter

Royal fest, DF svigtede ældre, afdødes journaler holdes hemmelige og VB på nedrykningskurs: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

Vejle

Vil du bygge i Vejles nye bydel skal du have meget mere end kolde kontanter op af lommen

Annonce