Vejle: Sydøstjyllands Politi vil svært gerne tale med føreren af en hvid Mercedes Benz varevogn, der kørte væk fra Solkile Allé nær Bilka i Vejle efter at have bakket ind i en sort VW Passat personbil, som derved fik ridser på forreste højre kofanger. Hændelsen fandt sted klokken 16.41.
En 34-årig kvinde fra Vejle blev mandag klokken 02.29 standset på Østjyske Motorvej ved Vejle, fordi hun skønnedes påvirket af spiritus.
Klokken 04.47 på samme motorvejsstrækning blev en 32-årig mand fra Aabenraa standset og sigtet for at have ført en bil, uagtet at han var frakendt kørekortet.
Desuden har politiet ved visitation af en 20-årig mand fra Vejle fundet ham i besiddelse af 30,44 gram hash til eget brug. Det skete på Horsensvej i Vejle klokken 10.10 mandag.