Annonce
Debat

Politik bliver ikke mere folkeligt end på Folkemødet

Lea Wermelin

Folkemødet: Det er fake news, når Pernille Bendixen skriver, at folkemødet ikke er folkeligt. Virkeligheden er, at over halvdelen af deltagerne på Folkemødet er helt almindelige mennesker. Ikke lobbyister. Ikke politikere. Men helt almindelige mennesker med interesse for politik og samfund, som mødes til en god debat og en politisk festival uden sidestykke. I øvrigt i en af landets fattigste kommuner, som med Folkemødet har skabt noget, som vi med rette kan være stolte af.

Derfor er den kritik Bendixen retter mod Folkemødet i avisen Dammark 14. juni, både søgt og forkert. I en tid præget af en usund debatkultur på sociale medier som Facebook, hvor tilliden til os folkevalgte kan ligge på et meget lille sted, repræsenterer Folkemødet et frisk pust. Her er plads til at møde hinanden på kryds og tværs. Plads til at blive klogere. Og plads til at lytte, også til dem vi er uenige med. Den dialogform Folkemødet repræsenterer bør hyldes. For der er brug for den. Mere end nogensinde før.

Når man læser Bendixen kunne man få det indtryk, at Bornholm har taget patent på konceptet. Men det er ikke tilfældet. Folkemødet er et eksempel til efterfølgelse i resten af landet. Møn er kommet med på vognen. Hirtshals er med. Og det er Vejle også. For bare at nævne et par eksempler. Ånden i Folkemødet spreder sig til resten af landet, og det burde Bendixen glæde sig over i stedet for at lire et mavesurt indlæg af.

Folkemødet er ikke perfekt, og vi arbejder hele tiden på at gøre det bedre. Men kritikken rammer ved siden af. Man kan sagtens komme til Folkemødet for en billig penge, komme med færgen og sove på Folke-Camp i telt.

Dansk Folkeparti burde lade være med at modarbejde Folkemødet, og i stedet opfordre til at så mange som muligt tager med. Det gavner vores demokrati og os alle sammmen, uanset partifarve.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];