Annonce
Vejle

Politiker om de 299 svømmebassiner kloakvand i fjorden: Det er bare ikke godt nok

Vejle Spildevand står for at mindske udledningen af urenset kloakvand til Vejle Fjord i Vejle Kommune. Især Tirsbæk Strand har været plaget af tarmbakterier fra overløb og fik derfor ikke et blåt badevandsflag i 2019, men forholdene er blevet bedre, og i år vajer det blå flag. Arkivfoto: Angelina Owino
Det tager lang tid, før overløb fra de gamle kloakker til Vejle Fjord stoppes. Hvis det skal gå hurtigere, skal der findes flere penge, lyder det.
Annonce

Vejle Kommune: Det vil tage mellem 20 og 25 år, før Vejle Kommune får sat prop i kloaksystemet, så kloakvand ikke ryger i Vejle Fjord, når himlen åbner sig.

Sådan lyder vurderingen fra det kommunalt ejede Vejle Spildevand A/S.

På 10. år er selskabet i gang med at kloakseparere, så regnvand og spildevand ledes adskilt væk. Dermed geares kloaknettet til at håndtere mere regnvand, så der ikke sker overløb - det vil sige, at urenset kloakvand ledes direkte ud i havet.

- Vi kunne godt gøre det hurtigere, hvis vi havde et større økonomisk råderum. Men da vi  fra statens side er underlagt en ramme for, hvor meget vi må tjene, kan vi ikke sådan hæve taksten. Vi kan godt tage lån, men de skal jo tilbagebetales med renter. Det vil være at sende regningen videre til vores børn, siger Mikael Schultz, der er direktør i Vejle Spildevand.

Han fortæller, at Vejle Spildevand årligt investerer omkring 125 millioner, hvor de omkring 50 millioner øremærkes til at separere.

Det er de gamle kloakker fra 1970'erne, som volder problemer. Der er 115 overløb i kommunen.

De findes blandt andet i Mølholm-kvarteret, Bredballe og Vejles vestby. I 2019 blev cirka 645.000 kubikmeter urenset spildevand spulet ud i fjorden. Det svarer til 299 store svømmebassiner fyldt med ulækkert kloakvand.

Annonce

For meget

De mange overløb ærgrer formanden for Vejle Byråds natur- og miljøudvalg, Karl Erik Lund (DF).

- Hver kubikmeter kloakvand er for meget. Nu skal man huske på, at det ikke kun var spildevand, for det blev fortyndet med alt det regnvand, som faldt sidste efterår. Men når vi kigger på vores fjords tilstand, så er det ikke godt nok. Det skal separeres alt det, som det kan, siger han.

Formanden mener dog, at både politikere og spildevandsselskab arbejder på sagen.

- Vi arbejder på det, men vi kan jo ikke bare hive pengene op af borgernes lommer med et snuptag, siger Karl Erik Lund.

Men 20-25 år, før overløbene er lukket. Er det godt nok?

- Nej, det er det ikke. Jeg har altid sagt, at jeg ikke kan forstå, hvorfor det ikke har været et fokus før. Det kom først med kommunesammenlægningen. Vi kunne godt presse på for, at folketingspolitikerne ser på det, men det er ikke sikkert, at det ændrer noget, siger Karl Erik Lund (DF).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VEJLE For abonnenter

Totalt kaos på plejehjemmet: Mens deres 94-årige mor lå for døden, måtte Lone og Hanne hjælpe med at gøre rent og lave mad til hele afdelingen

Erhverv

Julefrokosten blev corona-aflyst: Personaleforening sender 160 medlemmer på restaurant i stedet

Danmark

Professor om coronavacciner: Den fulde effekt kommer først i sidste halvdel af 2021

Annonce