Annonce
Vejle

Politiker vil redde niårigs fristed: Byg og Leg skal i byrådet

Mina Incikli får nu politisk støtte til at bevare Byg og Leg, hvor den niårige pige altid har holdt af at komme. Men fristedet er nedrivningstruet på grund af regeringens ghettoplan. Foto: Torben Juhler
Torben Elsig-Pedersen (R) vil have behandlet sagen om Byg og Legs nedrivning i byrådssalen. Finlandsparkens nye status væk fra ghettolisten ændrer præmisserne, mener han.
Annonce

Nørremarken: Borgmester Jens Ejner Christensen (V) lod sig ikke overbevise. Men nu har niårige Mina Incikli fået det første byrådsmedlem på sit hold.

Skoleeleven fra Grundet kæmper for at redde legepladsen og fristedet "Byg og Leg" ved Moldevej, og den kamp er det radikale byrådsmedlem Torben Elsig-Pedersen parat til at trække ind i byrådet.

Ikke mindst nu, hvor Finlandsparken via forbedrede beskæftigelsestal er fjernet fra regeringens liste over hårde ghettoområder.

- Jeg er enig i, at byrådet bør revurdere planen nu, hvor Finlandsparken er taget af listen. Ethvert boligområde bør have grønne arealer og legepladser. "Byg og Leg" er et aktiv for området, og derfor er det helt forkert at fjerne området for at opføre endnu flere boliger. Derfor støtter jeg Mina Inciklis og Leif Hansens kritik, siger Torben Elsig-Pedersen.

Annonce

Præmisser er ændrede

Leif Hansen er tidligere leder af Nørremarkens Fritidscenter og var med til at etablere "Byg og Leg" tilbage i 1988. Han kalder beslutningen om at nedlægge fristedet en katastrofe, og Torben Elsig-Pedersen, der er formand for børne- og familieudvalget og næstformand i kulturudvalget, vil have sagen behandlet i byrådet.

- Jeg mener, præmisserne har ændret sig, og derfor vil jeg nu undersøge, om det er muligt at rejse sagen på ny i byrådet, så vi kan bevare "Byg og Leg", siger han.

Det radikale byrådsmedlem undlod som den eneste i byrådet at stemme for den udviklingsplan for Finlandsparken, som Vejle Kommune og boligselskabet AAB Vejle udarbejdede i fællesskab for at leve op til en flertalsbeslutning i Folketinget. Regeringens såkaldte ghettoplan skal være med til at løse problemerne i de udsatte boligområder rundt i landet inden 2030.

Annonce

Fejlskud i forhold til Vejle

- Ghettoplanen har lige fra start været et fejlskud i forhold til Vejle, for man kan ikke styre planlægning ud fra et regneark på Christiansborg. Vi skal arbejde med de virkelige udfordringer, og det har vi gjort i Vejle. Flere er kommet i job og uddannelse, og derfor er Finlandsparken taget af ghettolisten. Derfor bør regeringen og Venstre også indse, at det ikke giver mening at tromle den meget store og dyre plan ud over området, siger Torben Elsig-Pedersen.


Min pointe er, at det er skrivebordsarbejde uden hold i virkeligheden at fastholde, at vi skal gennemføre hele ghettoplanen. Det bør også have en kvalitet, at vi fastholder et grønt område.

Torben Elsig-Pedersen (R), formand for børne- og familieudvalget


Han vil derfor ikke kun have spørgsmålet om "Byg og Leg" op i byrådet, men vil have en debat om, hvorvidt Vejle Kommune skal tage kampen op mod folketingsflertallets ghettoplan i sin helhed.

- Jeg har fra start været imod hele præmissen for ghettoplanen. Nu er vi taget af listen, så må vi også kunne få lov til at handle anderledes. Jeg synes, at både borgmesteren og Martin Sikær (S) burde tænke mere på beboerne i området frem for blindt at følge nogle symbolpolitiske planer udtænkt af deres partier på Christiansborg.

Annonce

Vil være et stort tab

Alternativet kan i yderste konsekvens blive nedrivning eller frasalg af blokke, hvis ikke den godkendte plan realiseres. Det er vel værre end at fjerne en legeplads?

- Jo, jeg har også rost, at vi undgår nedrivning af boliger, siger Torben Elsig-Pedersen.

Flere foreslår at flytte "Byg og Leg". Bakker du den tanke op, hvis ikke det lykkes at få ændret den nuværende plan?

- Ja, helt klart. Det vil være et stort tab, hvis ikke "Byg og Leg" bygges op et nyt sted i nærheden. Men det undrer mig, at ethvert grønt åndehul skal bebygges. Vi kan rundt om i kommunen, også i Vejle by, godt finde andre steder at bygge lejligheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Ny meningsmåling ryster posen i byrådet: Hver tredje vælger vil forlade V

Billund For abonnenter

Hun røg ud af byrådet: Ruth vil stadig sidde for bordenden

Annonce