Annonce
Børkop

Politikere: Kommunen bør købe mølle-område

Hvis det står til flere byrådsmedlemmer, skal Vejle Kommune erhverve området ned mod Børkop Vandmølle, hvor de højtvoksede grantræer i disse dage bliver fældet. Foto: Ludvig Dittmann
Peder Hummelmose (V) og Morten Kristensen (SF) foreslår begge, at Vejle Kommune erhverver jorden ved nedkørslen til Børkop Vandmølle.

Børkop: De står på hver sin fløj i byrådet, men når det gælder udviklingen af området ned mod Børkop Vandmølle, er Peder Hummelmose (V) og Morten Kristensen (SF) rørende enige.

Ingen af de to lokalt valgte byrådsmedlemmer går ind for at udstykke et areal langs Elbækvej, som i årevis har været dækket af høje grantræer.

En skovningsmaskine fra Udsigtens Skovservice arbejder sig i disse dage igennem nåleskoven, som bliver lagt ned på bestilling af lodsejer Poul Nielsen.

Annonce

Lodsejeren fra Gårslev håber at få kommunens tilladelse til at forvandle skovarealet til boligområde. Men med en beliggenhed ved indkørslen til Børkop Vandmølle er både Peder Hummelmose og Morten Kristensen imod, at Børkop by vokser tættere på den historiske mølle.

Borgmester er lydhør

- Der har været mange idéer for det areal. Da jeg var formand for teknisk udvalg, talte vi om at udvikle det til boliger, og jeg har selv foreslået at placere et plejehjem der. Men tiden er en anden i dag. Børkop har udviklet sig hele vejen rundt, og der er plads til boliger mange andre steder som i Smidstrup og Gårslev. Derfor synes jeg, at vi skal bevare den grønne kile, siger Peder Hummelmose.

Han har aktuelt taget en snak med partifælle og borgmester Jens Ejner Christensen med det formål at få kommunen til at købe arealet.


Tiden er en anden i dag. Børkop har udviklet sig hele vejen rundt, og der er plads til boliger mange andre steder som i Smidstrup og Gårslev.

Peder Hummelmose (V), byrådsmedlem


- Borgmesteren er lydhør og siger, at kommunen også lige har købt jord i Grejsdalen og Uhre. Men Børkop Lokalråd kunne også være mere aktivt positivt og for eksempel udbyde arealet på folkeaktier. Det er noget, jeg tror folk, vil bakke op om, og så kunne man skabe en varieret skov, hvor folk kan gå tur i, foreslår Hummelmose, der ikke ser nogen naturværdi i den granplantage, der lige nu er ved at forsvinde fra området.

Annonce

Kan lave skovrejsning

Morten Kristensen er enig i, at området skal bevares som rekreativ natur og foreslår også, at kommunen bliver herre over egen jord ved nedkørslen til Børkop Vandmølle og kilen hen mod biblioteks- og kulturhuset Markant.

- Det primære for mig, er at der ikke bliver bygget på arealet. Men jeg mener også, at vi kan overtage arealet, lave en skovrejsning og bevare det som naturområde. Det kan blive en fin kile fra byen og ud til vandmøllen, men lige nu er det ødelagt af fældningen, siger SF'eren.

Radikale Venstres byrådsmedlem, Torben Elsig-Petersen, mener også, at udgangen på sagen  kan blive, at kommunen bør overtage området for at genoprette naturen.

Annonce

Afviser ikke et salg

Hvis byrådet ikke vil tillade boliger på arealet, er lodsejeren heller ikke afvisende overfor at sælge sin jord.

- Jeg vil gerne sælge, hvis der ikke kan bygges boliger i området. Men det er ikke sådan, at jeg går ud og udbyder det i salg. De må komme med et tilbud, hvis de er interesserede. I første omgang afventer jeg den nye kommuneplan, der skal vedtages om halvandet år. Og om arealet så skal bruges til boliger eller genplantning af juletræer, må vi kigge på til den tid, siger Poul Nielsen.

Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Politiet forbyder båthorn i Sandvad: 'I må gerne demonstrere, men det skal være i stilhed' - lokalrådsformand føler, at staten giver de utilfredse mundkurv på

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Se de eventyrlige julelys på den velbesøgte villavej: 'Det kan godt være svært at komme ud af indkørslen mellem klokken 17 og 18'

Vejle For abonnenter

Vores madanmelder gæster indisk restaurant i Vejle: Tam og kedelig oplevelse - og hvor i alverden var mangosaucen?

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

KOMMENTAR For abonnenter

Lad mig sige det lige ud: Det er for åndssvagt ikke at værne endnu mere om 'de åndssvages' historie

Alarm 112

Iskolde tyve kom på besøg, mens husets ejer var i bad: Det kan være en del af noget større

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Jelling

Vores børn er bange, og vi føler os fanget i eget hjem: Sandvads borgere tager bladet fra munden

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Hedensted

Kro og bodega ramt af flere corona-tilfælde: Besøgende opfordres til at blive testet

Annonce