Annonce
Hedensted

Politikere: Vi er forpligtet til at hjælpe borgere også under klagesager

Allan Petersen (DF) og de andre politikere i udvalget for social omsorg skal se på, om kommunens behandling af borgerne i forbindelse med ankesager er god nok. Arkivfoto
Borgere skal ikke bare overlades til sig selv, mens klagesager kører, slår udvalget for social omsorg fast. Udvalget skal nu kigge på Majken Bisgaards og lignende sager.

Hedensted: Politikerne i udvalget for social omsorg vil nu se på, om der skal gøres noget ved sagsbehandlingen af sager om botilbud og andre paragraffer under serviceloven.

Som Folkebladet har beskrevet, er tre ud af fem klagesager om botilbud det seneste år blevet sendt retur til kommunen til yderligere sagsbehandling, fordi der manglede oplysninger. For hele serviceloven gælder, at 28 pct. af 88 klager det seneste år er blevet sendt retur til kommunen til ny behandling.

- Man skal selvfølgelig se det i lyset af, at vi har 150 mennesker i botilbud og mange afgørelser efter serviceloven, som ikke bliver anket. Men når det er sagt, er én klage en klage for meget, siger formand for social omsorg Allan Petersen (DF), der understreger, at han ikke kan udtale sig om den konkrete sag.

Han og andre politikere vil derfor have problemstillingen op på næste møde i udvalget.

- Vi skal have kigget efter i sømmene, om vi gør det, vi skal, siger Claus Thaisen (S), der også sidder i udvalget.

Annonce
Ingen kan lave sagsbehandling uden fejl, men der skal hele tiden arbejdes på den bedst mulige sagsbehandling.

Birgit Jakobsen (KD)

Skal hjælpe under ankesage

Samtidigt slår politikerne i udvalget fast, at kommunen er forpligtet til at hjælpe borgeren, selvom der kører en ankesag.

- Forværres en situation eller bliver en borgers funktionsniveau dårligere undervejs under en klagebehandling, mener jeg bestemt, kommunen forsat er forpligtet på at hjælpe borgeren. Vi skal ikke bare sidde på hænderne og vente på svar fra Ankestyrelsen, siger Birgit Jakobsen (KD).

- Vi kan ikke bare sætte os tilbage og lade borgeren sejle sin egen sø, slår Allan Petersen fast.

Efter syv måneder i ankesystemet er der nu ved at blive set på Majken Bisgaards sag igen, og hun er blevet tilbudt at besøge forskellige døgntilbud.

Skal følge med i tal

Politikerne er forpligtet til hvert år at følge med i, hvordan det går med sager i ankesystemet. Både i forhold til hjemvisninger, omgørelser og stadfæstelser. Det gav i september ikke anledning til den store debat, da de tal blev behandlet politisk.

- Men det er ikke kønt, når så stor en procentdel bliver hjemvist på grund af manglende faktuelle oplysninger. Det er jo meget komplicerede sager, og noget af det kommer til at hvile på skøn, men det påhviler kommunens medarbejdere at være meget opmærksomme på at få tilvejebragt oplysninger, siger Bent Poulsen, der tilføjer, at han har set sager, hvor både borger og kommune kan være årsag til, at sager bliver hjemsendt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Er du træt af private p-vagter? Kommunens p-vagter har venlige postkort med i tasken

Jelling

Mobilmast får omstridt placering ved fredet skov: Naboer må vige for samfundsmæssige interesser

Annonce