Annonce
Hedensted

Politikere vil udfase turistbureau: Turistforening og campingplads siger ok

Turistbureauet bruger lejet plads hos Juelsminde Strand Camping. Her kan forpagteren godt se ideen i at finde alternativer og bruge pengene smartere. Arkivfoto: Mette Mørk
Den politiske beslutning om at lukke turistbureauet i Juelsminde efter 2020 giver indtil videre ikke ballade med byens turistforening og campingplads.
Annonce

Juelsminde: Det politiske flertal, der vil lukke turistbureauet i Juelsminde ved udgangen af 2020, får som udgangspunkt opbakning af byens turistforening og campingplads.

Turistforeningens formand, Erik Vestergaard, ser gerne, at kommunen prøver nye ting af, fordi bureauet bliver brugt mindre, og fordi internettet kan svare på de fleste spørgsmål.

Formanden mener, trykbare informationsskærme opstillet udvalgte steder kan være en udmærket afløser til et turistkontor med personale.

- Så kan turisterne selv klikke og se, hvor spisestederne er, og hvor der er aktiviteter, og de kan få svar med det samme. Jeg ved godt, at den personlige betjening er hyggelig, men når der er færre, der kommer ind for at få decideret viden, og flest, der skaffer sig den på internettet, så er jeg ikke så ræd for det. Tingene flytter sig, men det bliver ikke nødvendigvis ringere. Og pengene skal bruges bedst muligt, siger Erik Vestergaard.

Der var 1600 ekspeditioner på bureauet i 2018. Så det bliver trods alt stadig brugt?

- Men hvis trenden fortsætter, så hedder det måske 1000 ekspeditioner i 2020 i stedet for 1600, og hvor er vi så på vej hen. Jeg er ikke modstander af den personlige betjening, men der skal være ræsonnement i det. Vi er indstillet på at give de nye tiltag et skud. Det kan være, at der er lokale borgere, der synes, at det er for ringe, men 250.000 kr. (udgift til drift af bureaet, red.) er mange penge, som man kan gøre andet med, siger formanden.

Et kommunalt bilag peger på, at besøgene på bureaet ofte drejer sig om salg af billetter til sommerspil og havnefest. Henvendelserne i disse tilfælde menes ikke nødvendigvis at komme fra turister, men fra lokale. Dertil kommer spørgsmål om buskørsel, indkøbsmuligheder og cykelruter, som internettet kan klare, vurderes det i bilaget.

Også det giver turistforeningens formand tro på, at bureaet kan undværes eller erstattes af et baseret på frivillige.

Det er godt at have et bureau, men jeg kan se logikken i at finde på noget andet. For det er dyrt at have, når brugerne bliver færre. Så jeg synes, det er en god beslutning.

Ann-Britt Svendgaard, forpagter, Juelsminde Strand Camping.

Annonce

Vil bruge penge på andet

Turistfilialer med informationsskærme og brochurer vil koste i omegnen af 100.000 kr., vurderer forvaltningen i Hedensted Kommune. Det politiske flertal vil gå i retning af etablere sådan nogle samt at gøre brug af frivillige ambassadører.

Hvad foreslår turistforeningen, at de sparede penge skal bruges på?

- Hvis vi ellers kan få informationerne ud på anden vis, så har vi eksempelvis Storstranden, som i den grad trænger til at blive shinet op, svarer Erik Vestergaard.

Annonce

Campingplads er med

Turistbureauet er i øjeblikket indrettet hos Juelsminde Strand Camping i receptionslokalet. Faldet i antallet af ekspeditioner stemmer overens med det, forpagter Ann-Britt Svendgaard har set.

Hun bakker også op om, at kommunen går nye veje.

- Det er godt at have et bureau, men jeg kan se logikken i at finde på noget andet. For det er dyrt at have, når brugerne bliver færre. Så jeg synes, det er en god beslutning, siger hun.

Stod det til hende, skulle bureauet erstattes af en informationshytte eller –ø, og den behøver ikke at være bemandet.

- Folk vil egentlig gerne gå og kigge lidt selv. En medarbejder kan fortælle dem en masse, men det bliver nemt meget mere, end de kan sluge, siger hun

Baggrund

  • Et politisk flertal i Hedensted Kommunes økonomiudvalg vil gøre 2020 til et overgangsår, hvor der arbejdes hen imod at udskifte Juelsminde turistbureau med informationsfilialer og ambassadører.
  • Filialerne er lokale turistaktører, eksempelvis et museum, som indvilliger i at afgive plads til en trykbar infoskærm og en reol med brochurer. Ambassadørerne er lokale frivillige, der agerer guide lejlighedsvis.
  • Venstre er imod beslutningen og vil bevare bureauet.
  • Sagen skal til endelig behandling i byrådet inden jul.

Brødtekst

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Hundeejer efterlod Annette blødende efter angreb fra schæfer: - Hvordan kan man få sig selv til det

Annonce