Medarbejderne mener, at ordningen skader arbejdsmiljøet. Alligevel ønsker et politisk flertal i Region Syddanmark at bevare den.
Syddanmark: Medarbejderne er ikke vilde med den.
Det ved politikerne i Region Syddanmark godt, og alligevel lader et flertal af dem sladretjenesten fortsætte.
Den har eksisteret i halvandet år og kom i kølvandet af Carl Holst-skandalen. Idéen er, at man som ansat kan rette henvendelse, hvis man for eksempel blandt sine kollegaer ser misbrug af magt eller midler.
Venstre, DF, Det Konservative Folkeparti, SF, Radikale Venstre, LA og Enhedslisten bakker fortsat op. Selvom partierne godt er klar over modstanden, hvilket fremgik af det månedlige regionsrådsmøde.
Holger Gorm Petersen, Nye BorgerligeVi har været modstandere fra dag ét. Det er en stikkerordning, som skaber utryghed og mistillind.
20 sager på et år
Sladretjenesten åbnede i marts 2016.I dens første leveår har 20 medarbejdere henvendt sig. Der var mest aktivitet i begyndelsen.
Halvdelen af henvendelserne ligger udenfor ordningen og er klager om alt fra ledelsen over lukningen af en afdeling til timelønnede vikarer.
De sidste 10 sager spænder vidt. Mens én mener, at en ansat har brudt ferieloven, mistænker en anden en kollega for at stjæle.
Alle sager er undersøgt.
Skader arbejdsmiljøet
- Når vi alligevel lægger stemmer til, er det ikke fordi, vi ikke ønsker et tillidsfuldt miljø i huset. Den skal kun bruges til de der helt få og ganske særlige henvendelser, sagde formand Stephanie Lose (V).
Whistleblowerordningen åbnede i marts 2016 og bliver administreret af revisionsfirmaet Deloitte.
I første leveår har 20 ansatte gjort opmærksom på mulige uoverenstemmelser om alt fra mistanke om tyveri til uretmæssigt indkøb af videoudstyr. 10 lå udenfor ordningen - én var for eksempel utilfreds med lukningen af en afdeling.
Selvom tjenesten giver mulighed for at lette hjerte og hjerne, er der ingen begejstring at spore.
I en anbefaling fra medarbejdersiden i Hovedudvalget finder man det "urimeligt, at man helt omkostningsfrit har mulighed for at kaste mistanke på uskyldige medarbejdere(...)Det er ikke tillidsvækkende og gavner ikke arbejdsmiljøet".
Slut med anonyme tips
Indtil videre har man kunnet tippe anonymt. Men det ændrede et politisk flertal på, fordi det har været problematisk, at den eksterne part ikke har kunnet følge op på sagen ved at spørge yderligere ind. Men det mildnede ikke Nye Borgerlige, Socialdemokratiet og Alternativet.
- Den er ikke groet i den socialdemokratiske have. Medarbejderne vil ikke have den, og det lytter vi til, sagde Poul-Erik Svendsen (S).
- Vi har været modstandere fra dag ét. Det er en stikkerordning, som skaber utryghed og mistillind. Lad os få den lukket med det samme, istemte Holger Gorm Petersen fra Nye Borgerlige.